Traditioner kan være ret så fantastiske. Især når de medbringer gode minder fra barndommen. Juleaften har for mig altid været helt speciel..
Så speciel, at da jeg for små 7 år siden blev alene med Olli, at noget af det som slog mig helt ud, var tanken om at han ikke længere skulle tage del i denne juleaften hvert år. Nu skulle han “deles”..
Jeg har en fantastisk familie! Og grundet den nye situation – og grundet min mindste lillesøster som også skulle tilbringe hvert andet år hos sin far, på denne specielle dag, så sadlede de alle om.
Det betyder at det nu har været sådan i små 7 år – at vi holder juleaften hvert andet år d. 23., hvilket vi også gør i år, hele familien. Det betyder at jeg holder jul med Oliver HVERT år, præcis som jul er for mig!
Juleaften handler ikke om en dato for mig/for os. Det handler om at vi er sammen, det handler om hvordan vi gør denne dag/aften. Det handler om, at vi har holdt fast i traditionen og gør som vi ALTID har gjort. Og det betyder alverden for mig!
Vi samles hos min mor ( da jeg var barn, var det hos min mormor og morfar ). Min mor og hendes mand bor i det hyggeligste lille varme hus – hvor de altid knokler for, at gøre plads til os alle – og med kreative løsninger er der mere end plads. Hjertevarme og tryghed!
Vi starter altid med risengrød – og ja, det er vist lidt utraditionelt har jeg hørt?
Min mormor står for mandelgaverne – og ja, i flertal. For hun har aldrig kunne bære, at kun én skulle få en gave, så der er aldrig en mandel, men altid “mandel-gaver” til hele bordet, uden undtagelser. Min morfar er så sød, at han altid sørger for at købe en lille gave til mormor også!
Til risengrøden er der hvidtøl – og det er den eneste øl på året min mormor rent faktisk drikker! Ik’ en hel dog.
Så kommer julemaden. Min mor laver de bedste bedste brune kartofler – jeg kunne seriøst spise dem som SLIK! Der mangler aldrig noget. Flæskesteg, and, hvide og brune kartofler – brun sauce, surt til – og rødkål. Min mor kommer altid med bemærkningen “kan I ikke li’ min mad?” For så spiser alle liiidt mere!
Alt For tunge – proppet med mad, bevæger vi os ind i stuen. Der gøres kaffe, småkager og slik klar, som anrettes på sofabordet.
Og så skal der synges og danses om juletræet! Vi starter altid med at den yngste vælger den sang vi skal synge først.. Og sådan går turen helt op til min storesøster. Så det er min niece, Oliver, min mindste lillesøster, den største lillesøster – så mig og så min storesøster. 6 sange. Og så lige en ekstra. For vi slutter af med “Nu det jul igen” – som bliver sunget hurtigere og hurtigere og derved går turen rundt om juletræet også hurtigere hurtigere. Vi griner altid helt vildt!
Så begynder vi at hive gaver ind – hvis de lå der allerede, under træet – havde vi ikke kunne danse om juletræet. Det er helt vildt så mange gaver der altid er. Jeg synes ellers at vi prøver at begrænse os – men det løber op.
Min niece og Oliver vælger en gave under træet. Så læser mine lillesøstre op hvem gaven er til – og min niece eller Oliver fordeler. Der hygges imens – spises småkager og slik, drikkes kaffe, vin og sodavand – og når vi endelig er færdig med at pakke alle gaver op, gåes der lige en runde for at sikre os, at vi ikke mangler nogen. Alle går rundt og krammer og siger tak for gaven …
Jeg Elsker juleaften! Uanset hvornår den er – jeg elsker bare den aften!
Vores aften i år, er for første gang lidt anderledes. Min “største” lillesøster blev mor før tid, så hende og hendes skønne fyr og deres nyfødte søn kommer desværre ikke. Ja, jeg er blevet moster igen! 😍 Jeg sender dem alverdens varme tanker og kærlighed!
Rigtig glædelig jul!
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted
Følsom mor, følsomt barn
Man bringer dem til verden, og man svor at gøre det bedste man overhovedet kan for, at de
Dette indlæg har 1 kommentar
Det med risengrød til at starte med, er faktisk ikke så unormalt. Men det hører gamle dage til. Man spiste simpelthen risengrød først fordi man så havde bunden lagt… og så var der ikke plads til så meget kød, som jo var dyrt og ikke alle havde råd til.
På Fyn supplerer man and og flæskesteg med medister, som var noget billigere og som så kunne hjælpe med at mætte folk.
Lyder som om I har den skønneste jul om det er den 23. eller 24. Rigtig god jul smukke