Jubiiii… Jeg skal giftes…

To dage før den store dag – dagen med de magiske tal – 0606-2020 – det står ned i stænger, dårlig vejrudsigt i vente, jeg er ikke så tynd og fin som jeg gerne vil være, men det overskygger alligevel ikke forventningens glæde – FOR JEG SKAL GIFTES MED MANDEN I MIT LIV – og jeg er ikke et sekund i tvivl om det er så rigtigt.

Var det skæbnen at vores veje skulle krydses eller var jeg bare svineheldig – jeg ved det ikke og er egentlig også ligeglad – hvis jeg kunne vælge noget, ville jeg ønske, at jeg havde mødt ham for tusind år siden, men så havde jeg jo ikke været den jeg er nu, så havde jeg ikke haft det, som jeg har nu – så svaret er ligegyldigt – det er lige nu og her og jeg svæver ligesom ballonerne på billedet.

 Jeg kan lige så godt advare på forhånd – dette blogindlæg vil være fyldt med rørstrømskhed og en hulens masse klicheer.

Den dag i dag kan jeg stadig forbavses over at jeg i knap to år har gået side om side med ham, der skulle besegle min kærlighedsskæbne og jeg ænsede det ikke – det var jo bare min kollega, ham, som jeg havde gode snakke med, som jeg kunne grine med og af og nu er det ham, som jeg skal dele resten af mit liv med.

Jeg husker stadig den dag, hvor det gik op for mig, at han faktisk havde tænkt på mig som mere end en god ven – hvordan jeg pludselig mærkede hans hånd på min ryg og jeg stivnede og tænkte: ”What the heck, hvad har han gang i, den abe!” – 24 timer efter var jeg stormende forelsket og jeg har været det lige siden.

Den første tid med ham var præget af usikkerhed, jeg havde fået øjnene op for hvor dejlig han var og jeg fattede simpelthen ikke at han ville mig og forventede jo, at han tog røven på mig, for hvorfor skulle sådan en fantastisk mand dog falde for mig? Men uanset hvor mange krumspring jeg gjorde, så havde han bidt sig fast som en kærlighedsfyldt igle, der bare ville mig det bedste og ville OS.

Jeg tager ham jo sommetider i at kigge på mig og jeg er jo altid overbevist om, at der er enten noget galt eller at jeg ser dum ud, men han siger, at han kigger på mig, fordi han kan lide at kigge på mig – jeg ved aldrig om jeg vænner mig til det, men det er alligevel underligt dejligt.

Vi har allerede været meget igennem – flytninger, sorg over mennesker, som vi har mistet, frustrationer pga. fortiden, men vi har været der for hinanden og stået sammen.

Han har været med til at hele mine mange sår fra fortiden, blot ved at elske mig, stå mig trofast bi og kæmpe for mig og os – han fuldender mig, gør mig hel og udover alle klicheerne, så har vi det så sjovt sammen, vi driller hinanden, griner og pjatter og så storhygger vi os altid sammen.

Jeg kan ikke huske at vi har skændtes, selvfølgelig har jeg været sur, gusten og ked af det og selvfølgelig har han også haft såret mig så mit lille hjerte gjorde ondt, men kærligheden til ham er bare stærkere end som så, jeg elsker ham med hver en fiber i min krop og de små bump, der er på vores fælles vej, skal og vil vi altid overvinde.

 Når jeg kører på arbejde, kan jeg sidde og tænke på ham og bare være glad for ham og bare det at være nær ham, mærke hans åndedræt og mærke hans varme gennemstrømme min krop er guld værd for mig – også selv om der er gas udslip fra hans rectum (hvilket der er mange gange).

Jeg er så lykkelig, når vi er sammen og mit hjerte bobler over af lykke, når jeg ser ham, hører ham, dufter ham og mærker ham og jeg vil elske ham til den dag jeg dør og hvis der er et liv efter dette, så vil jeg også elske ham der.

Mine børn synes jo, at han og jeg er ”fløde”, når vi bliver lidt for søde og romantiske og nu tror jeg vist, at fløden er blevet til smør, så må hellere holde her – jeg håber bare at han føler at jeg i det mindste giver ham halvt så meget som han giver mig, for så ved jeg, at han også er lykkelig.

Jeg storglæder mig til på lørdag, når jeg sommetider tænker på det alt hvad der skal ske den dag, så kan jeg få helt tårer i øjnene over det, så håber ikke at jeg stortuder mig igennem dagen – men så er det altså kun af ren og skær glæde.

Tak for at jeg også fik kærligheden at føle – jeg ønsker alle får lov at opleve det, for ingen skal ikke gå igennem et helt liv uden at opleve det – sommetider skal man bare vente længe og det gjorde jeg og jeg fik det tifold igen.

Kærlig hilsen

Kære Verden