Jeg trækker stikket…

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Altså ikke sådan rigtigt vel😄Men bare når det kommer til at søge efter that special one.

I mit sidste Instagram post skrev jeg om min Valentines day, at jeg var lykkelig single og at kærligheden til mig selv, skulle fejres den dag. 

Men jeg har også haft noget andet på hjerte, som jeg vælger at dele med jer. Nemlig at jeg trænger til en pause fra at date. Jeg er ellers gået all in på at date de sidste par måneder og jeg har mødt mange spændende og interessante emner, men intet der er ført til mere. Det tager min energi og mit overskud at bruge min sparsomme fritid på dating. Hver gang lærer jeg noget dog nyt om andre, specielt om manderacen haha og selvfølgelig mig selv. Så intet dårligt i det. Men hver gang sætter det jo tanker, følelser og drømme igang om min fremtid med den her potentielle livspartner. Og når de her drømme ikke bliver som jeg havde tænkt det, så piller det mig faktisk lidt ned. Jeg kan tage mig i at tænke – “Hvorfor lykkes det for andre og ikke for mig? Og hvorfor er det egentlig så svært for mig?”

De yder mig ikke rigtig nogen retfærdighed og tankerne er nytteløse. Jeg kender mit eget værd og vil bestemt ikke nøjes med en lunken følelse af hengivenhed for en mand eller en forelskelse, der slet ikke handler om den man har forelsket sig i, men mere om noget jeg mangler hos mig selv. Og derfor ikke kommer det rigtige sted fra. Min mavefornemmelse holder altid stik hvad det angår. 

Jeg synes bare, at i perioder, så bliver man rigtig drænet af det. Man giver meget af sig selv hver gang!

Der var engang hvor jeg nærmest jagtede følelsen af forelskelse. Også selvom den var dybt angstprovokerende. Fordi man kunne jo også miste det hele igen. Det er prisen for kærlighed. Men jeg synes det var svært at være alene. Så fra jeg var teenager til jeg var 33 år, var jeg enten i forhold eller bare håbløs forelsket. Jeg ser nu at jeg jagtede noget potentiale i mig selv, som jeg endnu ikke havde udfoldet. Det er jeg jo i fuld gang med nu og derfor har jeg ikke længere nær så travlt.

Men den der kriller i maven man får ved forelskelse ikke? Den har jeg også når jeg springer ud i en ny online uddannelse med emner, som jeg synes er vanvittig spændende, eller når jeg sætter mål for mine drømme og mærker de små fremskridt jeg gør hver dag. Jeg mærker også en stolthed over hvor meget jeg rykker mig personligt. Det er min drivkraft og det jeg tyer til, når jeg synes jeg mangler passion i mit liv. Så jeg har virkelig lært at trives med at være single. Jeg føler stadig ensomhed i perioder og hjertesorg har jeg også haft imens jeg har datet. Men det betyder også at jeg har været forelsket og det skal man også huske at være taknemmelig for❤️Tænk hvis man aldrig kunne mærke forelskelse ?

Jeg vil ikke have en kæreste for bare at have en kæreste og fordi det ville være rart. Jeg vil have en mand i mit liv, der føles som en bonus og som bidrager til min livskvalitet. Og det er ikke hvem som helst, som får lov at få en plads i min lille familie. Det synes jeg ikke er at stille for høje krav eller at være kræsen. Jeg vil simpelthen ikke nøjes og leve i et forhold hvor jeg ikke rigtig trives 100% og ikke rigtig har lyst til at gøre mig umage for min partner. De fleste vil forhåbentlig synes at det er en fornuftig tilgang til tingene.

Jeg kører, som nævnt, nu på 3.år som single og til alle der spørger, så fortæller jeg at de 3 år har været en gave. En gave som gav mig tid til at finde mig selv og lære at være alene. Det har været så godt for mig. Min veninde, som jeg tog ud at spise med på Valentines day, sagde på et tidspunkt til mig den aften, at jeg har forandret mig meget siden jeg blev skilt og flyttede for mig selv med ungerne. Hun synes jeg virker langt stærkere nu, hviler mere i mig selv og har fået en indre ro. Sådan vil jeg gerne blive ved med at have det.

Så jeg trækker lige stikket for en stund fra dateriet. Det har også betydet at jeg har måtte give nogle enkelte afvisninger🙈 Ikke at jeg lukker døren helt. Men i en periode vil jeg ikke bruge al min energi på at date. Nogle gange når man forcerer tingene, så tiltrækker man ikke de rigtige alligevel. Jeg mener nu heller ikke at Mr Right kommer og banker på min dør en aften, imens jeg ligger på min sofa og ser serie på Netflix. Men jeg har brug for lige at trække vejret lidt og have fokus på andet, så jeg ikke glemmer hvilke andre glæder jeg også har i livet. Mine børn, mine drømme, venskaber osv. Nogen gange har min søgen på den næste store kærlighed påvirket mit humør så meget, at det er gået udover mit overskud til børnene. Og det er bare ikke okay. 

SÅ den rigtige guy for me, må simpelthen komme ind fra højre og virkelig blæse mig omkuld, hvis han skal fange min interesse. Bare lige for en stund ik?!☺️❤️

Har du mon prøvet at have det lidt ligesom mig?

Tak fordi du læste med❤️

Kærlige hilsener Mette Egelund

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 8 kommentarer

  1. Sådan TWIN ❤️
    Måske kunne vi mødes i det rum inden manden kommer ind fra højre side så smutter jeg ud til venstre 😂
    You go Girl ⭐️

    1. Mette

      Haha du er så sød! Ja, man ved jo aldrig hvornår det sker, så det lå vi snart finde tid til. Altså til dig og mig😅❤️

  2. Camilla Brunholm

    Du er så spot on, i det du fortæller. Sådan havde jeg det også i mange år. Men så blev jeg vældet om kuld af sådsn eb dejlig mand og nu er vi sammen på ottende år med to børn.

    Så vigtig at lytte til sig selv, og mærke efter hvad kroppen har brug for ❤

    1. Mette Egelund

      Årh ja, det er bare så dejligt at høre! Nogen gange kommer kærligheden virkelig, når man mindst venter det😍❤️Og ja, du har nemlig ret. Det er svært at være noget for andre, hvis man ikke har overskuddet😊🤗

  3. Mette

    Ja det har jeg, netop fordi jeg det var hårdt at give så meget hver gang, en dag blev det bare nok, og jeg lukkede af.

    Kom så til at have kvaler over hudsult, trængte sådan til at blive rørt ved, og på gammeldags dansk, får noget god sex, så jeg søgte mig en elsker…. Skrev det som det var at jeg søgte ikke engangs, men en jeg kunne mødes med gentagne gange og udforske den side af livet med, og ham fandt jeg…. Og det underlige er at vi nu er blevet enige om at vi vil være kærester 🤣🤣 vi tog tingene i modsat rækkefølge, havde kun 2 forventninger/aftaler, nemlig god sex og ikke andre,
    Det var så afslappet, det kan anbefales, men uden min pause med date og kæreste “jagt” var jeg aldrig kommet hertil.

    1. Mette Egelund

      Hihi ja, den vej har jeg også gået et par gange. Det er sgu meget sjovt! Elsker den der med ingen forventninger!! Og dejlig historie du kommer med! Tillykke med kærligheden! Selvom den kom bagpå dig😉 Kh Mette

  4. Clara Lua

    Kære Mette, det virker fornuftigt og trække stikket og have fokus på dig selv, dit indre velvære og det at elske sig dig først.
    Det var i det øjeblik jeg kendte til og begyndte at elske mig selv tilbage i 2016, at jeg ikke skulle jagte fyrene mere, men opdagede at jeg blev jagtet i stedet.
    Det kan være en magisk oplevelse og et mega boost af din egen kærlighed til dig selv og dit selvværd. Jeg elskede det.
    Jeg fandt også at i det, at der stod en interessant mand foran mig, som tydeligt ikke forstod en hentydning fra mig (hihi), så måtte jeg gribe chancen og være modig dengang. Det kunne have være en stor fuser, men endte med mit nye livs forelskelse og min store kærlighed.

    Jeg tror universet hænger sammen med hvad vi sender ud til vores omgivelser og medmennesker. I de rette øjeblikke opstår der magi og ellers handler det om at nyde din egen kærlighed til dig selv, og alle der nyder dit selskab. ❤️🍀

  5. Mette Egelund

    Hej Clara.
    Jeg har holdt pauser af flere gange , men det har været fordi jeg har haft kærestesorger. Denne gang er anderledes. Jeg kunne bare mærke der var andre ting der trak! Og sikke en befrielse og fed erkendelse at komme til! Og ja, det er nemlig mega godt for selvværdet! Det har jeg erfaret flere gange! Man har simpelthen brug for de her pauser til at finde ind til sig selv og sit eget værd❤️
    Haha jaaah, det er sådan en dejlig historie med dig og din kærlighed! Er vild med det😍

    Tak for din kommentar søde❤️

Skriv et svar

Picture of Mette Egelund

Mette Egelund

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg