Jeg er ved at blive sindssyg af min kæreste.

Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg elsker ham mere eller om det er, fordi jeg ikke kan overskue hans måde at være på, hvis vi slutter forholdet og han flytter.

Han børster ikke tænder og lugter derfor slemt ud af munden. Han går ALDRIG i bad. Han formår at gå i sit arbejdstøj 24/7 og spilder han noget ned af det, vasker han det ikke/lægger det ikke til vask.
Som eksempel har han gået i 2 dage med Cocio ned af sin arbejdsbluse, plus han ikke vaskede det af døren, som han sprøjtede Cocio på, fordi han grinte og havde det i munden samtidig…
Jeg måtte bede ham 2-3 gange efter at gå ud og vaske det af.

Han sidder 8-10 timer, hvis ikke mere ved sin Xbox og snakker med alle sine såkaldte venner.
Og når han er færdig med det går han i seng….

Ellers ser arbejdsdagen sådan her ud: 6-12 timers arbejde og så ellers spille Xbox.

Vi har ikke haft sex i 3-4 måneder og jeg får ingen omsorgs berøringer af ham….
Eller jo …. Standard kysset når han siger farvel om morgenen og når han lige har tid til at forlade stilen for at tisse eller æde.

Jeg er dybt ulykkelig…..

Jeg har taget så meget på (nok også fordi jeg er blevet ledig) og så er min menstruation stoppet (har pcos) er dog ikke gravid.

Mine veninder er chokeret over ham, og synes han er en narcissist og flere af mine familie medlemmer synes jeg skulle prøve at komme fri da det er ham der mister noget.

Lige nu kl.03.22 om natten er vi blevet uvenner over, at han ikke ville børste tænder, og han er gået ned i stuen for at sove.
Jeg sagde direkte til ham, at han stank ud af munden, og det kan jeg ikke holde ud at sove i…..

Jeg er ved at gå psykisk ned…

Jeg sover nogle gange 12 timer om dagen, fordi jeg ikke har noget at stå op til.
Corona gør meget…
Men jeg er så understimuleret af ham …
Og ja måske giver jeg ham skylden for en masse, men han gør virkelig nogle ting.. han har samtidig ADHD og kommer fra en dårlig familie med vold i hjemmet mm.
Jeg kan snart ikke mere.
Selv min far siger, at det lyder som om, at han kun tænker på sig selv, så det burde jeg også.
Men jeg overskuer ikke at gå fra ham…..
Jeg overskuer heller ikke at være sammen med ham.. 
Jeg er ved at give op….
Det kan jeg ihvertfald se min krop er ved at gøre !

Jeg synes generelt, han er en ulækker gris!
Og at han er en mand uden ære for sine ord…

Like & Share

Du kan kommentarer længere nede.

Indlægget er indsendt af

Anonym Kvinde

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Nina

    Det hørtes ikke ut som en enkel situasjon du beskriver.
    Har du fortalt han hva du føler og tenker?
    I en god samtale hvor du tar det opp – uten at ditt beger er fylt opp og du kanskje er høyrøstet og sint.
    Kanskje han ikke forstår hvordan du har det.
    Menn trenger å høre ting direkte. Veldig direkte. Men allikevel på en respektfull måte.
    Jeg synes du skal ta en prat med han.

    Vil han ikke endre seg for deg, så er han ikke verdt din tid.
    Det er opp til deg hvem du ønsker å tilbringe livet ditt sammen med.
    Og det er ditt ansvar å ta action på dette.
    Ja – nå er jeg litt hård ved deg, men den eneste som kan ta ansvar for ditt liv – er deg selv.
    Du er verdifull.
    Og ditt liv teller.
    Følg hjertet ditt <3

    Klem <3

  2. kristina Kristensen

    Jeg er gået fra min kæreste i lørdags. Jeg kan relaterer til ALT hvad du skriver. Jeg er desværre ramt med corona, så jeg har mentalt gjort mig klar til at gå fra ham. Jeg vil sige det sådan at jeg bare ikke kunne klare at være ulykkelig mere, ikke blive værdsat. På et tidspunkt for du nok, og forhåbentlig vil sætte dig selv foran. Det har jeg gjort nu. Det er pisse hårdt også fordi man har ting og lejlighed osv. sammen men, det er det praktiske fuck det! Du skal være glad og leve dit liv igen. Jeg har også taget lidt på og mit selvværd er dalet – men det er fordi jeg aldrig fik den bekræftigelse af ham. Vi havde aldrig sex heller. Der var tit jeg også bare græd fordi vi ikke kommunikere med hinanden. Jeg vil sige det er den bedste beslutning jeg har taget og du burde overveje hvad du vil med dit liv og om du er glad for det du er i, du lever en gang du fortjener alt godt og glæde. Hav dig selv i fokus. Tænk på hvordan 2021 bliver dit år.
    De kærligste hilsner fra en der er i samme smerte helvede…
    Kristina

  3. Vibeke

    Spørg dig selv; Hvorfor kan jeg ikke overskue at gå fra ham? Er det ham du ikk vil såre, eller er det for besværligt i forhold til bolig osv?

    Og; Hvorfor kan jeg ikk overskue at blive i det.
    Måske en for og imod liste – tænker bare ikk der er meget ‘for’..😬❤️

    Jeg gik selv fra min x-mand i marts sidste år. Det havde taget mig Lang tid at ‘nosse mig sammen’, for det var Skide hårdt at såre et menneske man har delt sit liv med i 10 år, OG fået et barn sammen med.
    Det er det værste jeg nogensinde har gjort!!
    Men OGSÅ det bedste!!! For mig…!

    Jeg gik i Lang tid med dårlig samvittighed over at tænke på MIG – og det kan til tider stadig ramme mig! Men, det er faktisk Helt okej at tænke på sig selv! Det skal man bare lige huske igen hvis man har glemt sig selv…🙏🏻

    Kærlighed og kræfter til dig ❤️

  4. T

    Jeg ser at du har nogle muligheder. Men jeg vil starte med at skrive, at jeg fandme godt kan forstå, hvis du synes, det er vanvittigt hårdt at være i!!

    Jeg har lært meget om mig selv og min partner i løbet af de 6 år vi nu har været sammen, og her er det vigtigste nok at kommunikere, respektere hinandens grænser og ikke mindst, acceptere perioder der kan være svære – og give plads til det.

    Min kæreste kommer også fra en hård barndom, og selvom han klarer meget i stiv arm, kan man godt mærke at han har skulle klare sig selv meget af sit liv, og har angst i en vis grad, efter at have levet i det kaos, hans mor desværre bød ham.

    Det kræver sin kvinde at elske en mand, der inderst inde har et lille såret barn, der nogle gange kigger frem. Men sådan et lille barn har vi alle indeni, som nogle gange har brug for omsorg. Det lyder som om at du i den grad også har behov for omsorg, og det kan jeg virkelig godt forstå.

    Nå, men tilbage til de muligheder jeg ser.
    Du kan forsøge at blive nysgerrig på hvordan jeres kærligheds sprog hver især er, og hvordan og hvornår i bedst kommunikerer kærligt og hensigtsmæssigt med hinanden. Det kan tage tid.
    Du kan også begynde at dyrke dine egne interesser – tage ud af huset og vise, at du ikke er afhængig af ham, eller sidder og venter på ham. Ellers prøv at lave en aftale om at i måske skal se en film sammen, gå en tur eller hvad i kan lide at lave sammen. Måske er i begge to, ikke længere dem, i blev forelsket i.
    Ellers skal du vide, at hvis du vælger at gå fra ham, så VIL den første tid være hård, og det KAN ske at du måske skal bo ved dine forældre eller andre i en periode. Men det BLIVER godt igen, på den anden side.

    Håber det bedste for dig.

Skriv et svar