Jeg er kærlighed

Så får I endelig et blogindlæg mere fra mig.

Jeg synes jeg skyldte at give jer en update på, hvordan det går hos mig. Fordi der er sker mange ting, og jeg udvikler mig så meget på alle planer, at jeg har svært ved at få pusten nogle gange.

Jeg elsker jo at udvikle mig og blive klogere på mig selv og ikke mindst andre, men nogle gange så føles det som om, at universet rusker godt og grundigt i mig, hver gang jeg stepper op. Den giver mig modstand, så jeg kan vokse. Jeg vil i hvert fald tage det i stiv arm og samtidig omfavne alt det som bliver kastet over på mig. På godt og ondt.

Det kendetegner mit 2020, ret godt faktisk. De vildeste følelsesmæssige rutscheture, som jeg har måtte trække megen læring ud af. En del glæde, en del sorg og en del reflektering. 

I dette blogindlæg vil jeg opdatere jer på kærlighedsfronten. Lige præcis den del af mit liv, ved mine trofaste følgere og læsere, at jeg er ret åben og ærlig omkring. Sidste dag, fik jeg en kommentar om at kærligheden fyldte meget hos mig for tiden.

Men det er faktisk ikke helt rigtigt. Kærligheden har ALTID fyldt hos mig. Jeg har bøvlet i kærlighed big time, men de seneste par år, er jeg begyndt at nørde endnu mere i det og også derfor jeg tog springet og hoppede på en drømmeuddannelse, som arbejder med netop kærlighed. Jeg fik også en kommentar fra min business coach, lige da jeg var begyndt hos hende og hun sagde;

”Jamen Mette, selvfølgelig skal du arbejde med kærlighed, fordi du ER kærlighed”. 

En sætning som giver god mening, fordi når jeg arbejder med mine klienter, i mit job som coach, så er min hjælp skabt af ren kærlighed og med en passion for emnet. 

Måske en dag jeg vil arbejde med par. Men for nu, så arbejder jeg med mennesker. som jeg kan relatere til og det er single/alenemødre, som har svært ved at finde livsglæden og overskuddet til at blive et mere helt menneske, hvor både moren og kvinden i dem er tilgodeset. Og så er jeg også begyndt at arbejde med kærlighedsmønstre med flere kvinder, samtidig med at jeg tager den indre rejse selv.

Mit kærlighedsliv, sådan helt personligt.

Sidste gang jeg skrev, fortalte jeg om min hjertesorg. Det kan du læse her; Kærlighedens pris

Et forhold der satte dybe spor, og jeg har tilladt at spørge mig selv, hvorfor det egentlig satte så dybe spor i mig? Hvad gjorde ham/ forholdet så anderledes?

Mit eget bud er, at jeg med kaptajnen, følte mig så meget i ro, at jeg gav mig selv 100%, inklusiv min tillid til ham. Jeg gik ind i forholdet med udgangspunktet, at han ikke ville svigte mig, som de andre før ham. Men det gjorde han jo. Desværre. Han triggede nogle af mine dybeste kærlighedssår og et lysende eksempel på mit kærlighedsmønster, der går igen.

Jeg har oplevet en lignende hjertesorg, året inden. Men det blev afsluttet på en anden måde. På en meget mere respektfuld måde, med stor rummelighed og empati i tiden efter. Men med kaptajnen. Puha.

Det var lige fra følelsen af respekt og kærlighed (i den form det kunne lade sig gøre) til mistro, mistillid og ord der sårede. Fra begge sider.

Jeg skal ikke spille hellig. Jeg kan sgu ikke altid styre mine følelsesmæssige udbrud.

For 5 år siden havde jeg ikke turde sige fra og sige hvad jeg tænkte højt, for at beskytte den anden.

Men ønsker man åbenhed og direkte kommunikation, må man også selv lære at give den anden vej. Det gør så også, at man må håndtere det, der end kommer tilbage😊Når man så mærker at en relation ikke længere gør dig noget godt. Så er det også på tide at give slip.

Det var svært men jeg prøvede at omfavne det, når jeg blev overvældet af savn, men jeg følte også jeg stod i stampe, fordi jeg også gerne ville videre. Så jeg greb faktisk muligheden for at komme i hænderne på en hypnoterapeut, som var under uddannelse.

Da hun spurgte hvad hun kunne hjælpe mig med, fortalte jeg om min ”fobi” for mænd. Ja, det lyder helt tosset, men for mig betyder det, at når jeg mærker forelskelsen bruse, så bliver jeg nemt usikker, meget sårbar, mistroisk og med en frygt for at miste. Dette hører sig naturligt til, i det at være forelsket.

Men det er for meget, når det hæmmer og især når man handler på frygt. Jeg tænker det vil være svært at indgå i forhold med mig, når jeg har det sådan. Jeg nyder det i hvert fald ikke.

Samtidig, var jeg på grådens rand, hver gang jeg skulle fortælle om forholdet med kaptajnen. Det var ingen undtagelse, da jeg var hos Tina Asmussen, som hypno-terapeuten hedder.

Men da jeg kom i hænderne på Tina, så endte sessionen faktisk med at handle om healing af dybe sår. Det handlede også om at kappe båndene til mændene i mit liv. Sådan rent mentalt. Tilgive dem og tilgive mig selv. Tårerne kunne jeg ikke holde tilbage, selvfølgelig.  Det var meget intens og hårdt at omfavne alle de følelser der lå bag. Men også forløsende.

I samme session arbejdede vi med at lade minder være minder. Ikke noget jeg skulle forbinde med tårer og smerte. Minderne om kaptajnen var fantastiske og smertefulde på samme tid. De føltes som noget var tabt og meget sorgfyldt. Det var nok i bund og grund det der var problemet.

De følelser der var forbundet med de minder, skulle jeg prøve at omdanne til det, som jeg kalder et fremtidigt minde. Dvs. jeg skulle visualisere mig i en situation med en ny mand, hvor de følelser jeg havde, når jeg var sammen med kaptajnen, var de samme. Bare med en ny.

Hun startede med at spørge hvornår, det her sker og jeg siger ca. 6 mdr. frem.

”Mindet” holder jeg for mig selv. Men det er et skønt et, og ham der ser på mig, er meget forelsket. På den her måde, kan jeg glæde mig til hvad, jeg ved, venter mig, og indtil da vil jeg fylde mig selv op med det, jeg mangler.

2 uger senere, skriver jeg til hende, og fortæller at jeg ikke har grædt en eneste gang over kaptajnen, siden vores session. Heller ikke når snakken falder på ham, sammen med familie og venner. Ej, heller når jeg tænker på gamle minder. Eller ud af det blå, når tankerne vandrer.

Det kan noget, det hypno-terapi. Det fortæller mig også hvor meget det ren faktisk betyder, at vi healer vores gamle sår og får lagt fortiden bag os. Vi kan ikke skabe og være fri fra modstand, hvis vi er bundet til gamle spøgelseshistorier.

Vi skal kunne skabe rum til det vi ønsker i vores liv og have minus fokus på det vi ikke vil have.

Men det betyder ikke at jeg er 100% over bruddet eller ham. Jeg er ikke sikker på hvilken del egentlig, men han har ikke fyldt så meget i min bevidsthed og jeg har endda været på date med en fyr. 

Det var med sommerfugle i maven og en skøn aften i godt selskab. Desværre, så viste han sig til at have nogle skjulte agendaer og ting blev fortiet, løgne blev fortalt og puff, så forsvandt han fra mit liv, ligeså hurtig som han dukkede op. Der var ellers masser af potentiale i fyren men jeg lærte også, at jeg er blevet skarpere på at lytte til min mavefornemmelse. Når noget er for godt til at være sandt, så er det det nok.

Jeg passer ekstra godt på mig selv denne gang. Men at jeg er klar til at møde nye potentielle dates i mit liv, er et godt tegn.

Av, han har fået sig en kæreste

Der er dog mulighed for forbedringer. Fordi for et par uger siden, fandt jeg tilfældigt ud af at kaptajnen har fået sig en kæreste.

Det var faktisk et chok, selvom jeg vidste det ville ske en dag. Men når det sker, lidt mere end 2 måneder efter, at han har fortalt mig at han savnede mig, så havde jeg måske ikke forventet at han havde SÅ travlt, når han mente han havde commitment issues, da han var sammen med mig. Hvem bliver også kærester så hurtigt, og med børn involveret?

Ja, det bekræftede mig egentlig bare at han havde svært ved at være alene og derfor blev jeg holdt hen, så længe som muligt, indtil han ikke kunne være i sig selv længere og gjorde det forbi.

Jeg følte mig ret meget til grin. Han var ikke helt over bruddet med hans eks, sagde han. Ordet ”kæreste” var i øvrigt svært for ham, pga. tidligere svigt. Det var det jeg fik at vide, hver gang jeg konfronterede ham når han trak sig tilbage, hver gang jeg gik frem.

Det var ren luft, for ikke at såre mig. Eller, jeg er ret sikker på, at han aldrig har haft intentioner om at såre mig. Fordi han er en god mand, men meget konfliktsky.  Men til dig der læser derude, lov mig at hvis du er i tvivl om hun/ham er den rette. Så afslut det hurtigst muligt. Jo længere du trækker det ud, desto dybere bliver såret hos pågældende. De føler sig hurtigt ført bag lyset og udnyttet.  Er du i tvivl, er du ikke i tvivl.

Når jeg læser ovenstående igen. Så kan jeg godt se, at jeg ikke er ovre ham. Men det tager tid. Det må gerne tage tid og man må gerne være ked af det. Og vred. Jeg græd ikke engang, da jeg fandt ud af at han allerede havde fundet sig en ny. Endda en der ser meget anderledes ud end mig, hvilket stak i min ellers udmærkede selvtillid. Men jeg var/er vred.

Jeg slugte hans hvide løgne, selvom min mavefornemmelse sagde LØB! 😊 (Sætningen, ”Er du i tvivl er du ikke i tvivl”, gælder også for mig)

Jeg har cuttet vores connection på facebook og jeg følger ham ikke længere på diverse sociale medier. Man vil helst ikke mindes om, at man blev vraget for en anden, vel 😊

Så jeg er meget single stadigvæk, stadig en smule bitter, irriteret og såret er blevet kradset lidt i. Men tiden og mit fokus på hvad jeg ønsker mig, fremfor hvad jeg ikke vil have i et forhold, skal nok få mig på fode igen. Det gør jeg nemlig altid.

Hvis du er kommet så langt i din læsning, så vil jeg da benytte mig chancen for at sige tak, fordi du læste med.

Efterlad endelig en kommentar, hvis du kan relatere til noget af det jeg har skrevet.