Jagten på kærligheden der startede på en sofa, en onsdag aften…

Jeg har tænkt over noget på det seneste, som er afledt af et par erfaringer jeg har gjort mig i de snart 3 år hvor jeg on/off har været på dating scenen. Specielt Tinder har jeg brugt. Primært fordi det var nemt og ligetil, samt jeg havde en vis kontrol over hvem der kunne skrive til mig kontra en dating app som Badoo. 

Men om det manglende engagement jeg har set, skyldes at jeg finder størstedelen af mine dates på Tinder eller om det generelt er sådan blandt mænd (og kvinder?) må jeg selvfølgelig lade gå hen i det uvisse. Men jeg tror ikke det så meget har med Tinder at gøre, men mere den attitude og det engagement man putter i det, når jagten på kærligheden sætter ind.

Even so, så har jeg bare bemærket at der er en tendens indimellem de her dates, hvor de har en forventning om at forelskelsen eller den vilde kemi skal finde sted på første date. En første date der i nogen tilfælde foregår, i omend hyggelige omgivelser, i min eller hans stue, på sofaen. Måske endda med fjernsynet tændt og en kop the eller måske et glas vin, for lige at løsne stemningen lidt.

To gange, har jeg haft besøg i min stue, imens børnene sov(bestemt ikke favoritten, men nogen gange nødvendigt, hvis man har børn modsat) og jeg har været max stresset for at få dem til at sove til planlagt tid. Og så samtidig skulle være PÅ, med de sædvanlige sommerfugle (nogen gange kvalme af nervøsitet) i maven for at kunne tage imod min gæst. Begge gange endte besøget i kram. Ikke engang et kys i entréen blev det til💁‍♀️

Det virkede også forkert, når jeg havde ungerne sovende hjemme. Så det var som sådan fint nok. Men personligt fandt jeg ikke ud af, om den pågældende egentlig var den rette for mig ved første møde. Jo kemien var der, og måske også den fysiske tiltrækning. Et kys forpligter ikke, men den kan sætte en masse følelser og fornemmelser igang. Er den der, eller er den der ikke? Et kys kan fortælle mange ting💋

Den ene af de to mænd jeg ikke kyssede i entréen meldte et par dage senere ud, at han ikke helt vidste hvor han skulle tage den hen derfra. Han havde ligesom kun prøvet at mærke den der forelskelse ved første blik. Og den var der ikke ved mig, men han havde rigtig meget lyst til at kysse mig, og jeg så bestemt dejlig ud og vi havde en super kemi. Og på et tidspunkt tænkte han også om han måske bare skulle have givet sig hen til det han havde lyst til på tidspunktet. Men han var bange for at det kunne ende i, at en af os eller begge to blev såret.

Jeg var lidt forbavset og forundret. Og følte mig jo afvist. Og jeg kunne slet ikke se logikken i hans tanker, hvis den fysiske tiltrækning var der og ikke mindst kemien🤷‍♀️

Og hvordan kunne man på nogen måde afgøre, ud fra en aften i min sofa, et par tændte stearinlys og en smule vin at jeg nok ikke var den rette? 

Jeg følte de samme ting som ham den aften, men forskellen var bare, at jeg var bevidst om, at jeg jo kun havde set en brøkdel af ham. Vi snakkede livshistorier, livet som single forældre og andre spændende emner. Men det var ikke nok for mig til at jeg blev forelsket, men jeg synes han var spændende nok, til at jeg ville give ham en chance mere. Fordi hvem ved hvilke følelser der kunne opstå senere hen? Det havde jeg nemlig oplevet mere end én gang i livet. At følelser kunne overrumple én og pludselig er du forelsket i op til begge ører, uden at du havde planlagt det. 

Senere hen, fortrød han dog. Sagde undskyld og spurgte om vi skulle give det en chance mere. Jeg var klar. 

Det endte faktisk i et kort, men intenst forhold, hvor mine følelser langsomt blev stærkere og hans desværre svingede så meget, at ingen af os slappede af i det. Det blev ved med at nage ham, at den der vilde forelskelse han havde oplevet i tidligere forhold, ikke dukkede op imens han så mig. Så der stod jeg med et knust hjerte, med en der ikke vidste hvad han ville. 

Umiddelbart kan man forledes til at tro, at vi måske aldrig skulle have forsøgt os. At han skulle have gået med sin fornemmelse den gang. Men det kunne jo også have gået den rigtige vej for os. Men måske forventningerne om, the big love, kvalte det? 

Jeg har ikke fortrudt vores forhold. De gode minder har vi stadig og vi holder stadig af hinanden og ønsker hinanden alt godt❤️Alle relationer giver os en eller anden form for læring. Uanset om de går eller bliver i dit liv. 

Men hvis vi går tilbage til den anden, jeg heller ikke kyssede i entréen. Så var det mig, der blev i tvivl. Jeg var ikke sikker på at jeg mærkede den der gnist (det eneste jeg mærkede var egentlig angsten for at blive såret igen). Pludselig fandt jeg på alle mulige undskyldninger for ikke give den her ellers skønne mand en chance. Og hey manden havde faktisk gjort sig enormt umage med at give mig et godt indtryk af ham. Det var engagement så det baskede😃 

Læs evt. også mit andet blogindlæg der også handler om dating o.m.m.

Han havde nemlig lavet snacks hjemmefra og taget blomster med. Mine yndlingsblomster endda. Og en flaske bobler. Men som han selv nævnte. “Måske vi snakkede den ihjel”?

Så efter nogen dage, gav jeg ham en ekstra chance og gik på date nr. 2, hvor han kunne spillede sig endnu mere god. Og med det mener jeg med attituden; “Jeg har søgt det her job og nu skal jeg sgu give den på alle tangenterne for at få det”. For ja, dating bør faktisk sidestilles med at søge job. Vi skal sgu ud og sælge os selv(ikke kroppen selvfølgelig😅), og spille hinanden gode.

Det gør man sgu ikke en hverdagsaften i sofaen med lidt vin og snak. Det kan jeg altid gøre med mine veninder og det giver hverken mig eller ham chancen for at vise hvad vi kan tilbyde😉Og man kan heller ikke altid forvente, at man bliver stormende forelsket ved en kaffe date på en café ude i byen, eller en gåtur i skoven. Hvor mange oplever lige det?🤷‍♀️Det sker ja, men hvis det ikke sker, skal det så betyde at man ikke kan blive forelsket overhovedet, hvis den ikke allerede er der ved første date? Giv kærligheden en chance! 💞

Jeg gav ham en chance, altså ham der forstod gamet, men jeg var ikke klar og havde mere brug for at finde mig selv end at finde en ny, som jeg turde risikere et, allerede opslidt, hjerte for. 

Jeg elsker de film hvor kvinden forelsker sig i sin bedste ven. Husker du filmen “Nynne”,  hvor hun slet ikke havde set det komme og havde ignoreret alle tegnene. Tænk hvis man blev forelsket i én, som man måske har set i mange situationer og som man kender rigtig godt. Så har du en bedste ven og en livspartner i én og samme person. Så kan der forhåbentlig heller ikke komme alt for mange ubehagelige overraskelser😅

Men hvad foreslår jeg så, når du som single står ude i dating junglen og skal vurdere hvor vidt han er the one?

Du er jo kun ansvarlig for dig selv og den måde du agerer på i en ny relation. Men en date hvor I kan spille hinanden gode, er jo i mit hoved, netop at komme ud og lave noget sjovt og spændende sammen. Er din date musiker? Så tag ud og se ham i sit es eller måske er han en dygtig håndværker? Så lad ham vise dig hans stolteste værk (og husk at rose!! For Guds skyld, ros!)

Prøv også at tage ud og se hvordan I begge er, når I er ude blandt andre. Gør dig umage for at give et godt indtryk og vær interesseret og spørgende overfor modparten. Vær nærværende og vis du er seriøs. Og så husk også at være lidt fysisk💋😉

Jeg læste engang om en undersøgelse hvor man havde udspurgt en masse par, hvornår de mærkede de første tegn på forelskelse og det kunne godt være efter at have set den anden i nogle bestemte situationer. Det kunne f.eks. være, da hun/ham viste omsorg overfor en fremmed der havde brug for hjælp, måden han/hun rørte den pågældende på, den skæve humor eller andre karaktertræk man blev fascineret af. 

Det kan være så mange ting, og hvordan finder vi frem til de her ting, hvis vi ikke giver vores dates en reel chance for at vise hvem de også er, end når de lige sidder og giver dig deres livshistorie, en onsdag aften i din sofa😉Vi er jo allesammen meget mere end det🤗

Jeg vil mægtig gerne høre om andre har tænkt på de samme ting?

Smid endelig en kommentar under mit indlæg her og synes endelig også godt om, hvis du kunne lide mit indlæg.

Husk at du også kan følge mig på instagram og facebook – tryk på logoerne på siden her, som vil dirigere dig videre.

Tak fordi du læste med!💞