Laver du “NU OGSÅ NEGLE”?
Det var én af de mange beskeder, der ramte mig d.6.9.21, men netop denne ramte mig med 100 km/t.
Lige i sekundet blev jeg utrolig ramt på det helt personlige plan. Spørgsmålet afspejler nemlig den del af mig, som igen går i gang med noget nyt; den der spontane pige, som jeg prøver at få bare en smule styr på – uden helt at lykkes med det.
Der gik dog ikke lang tid før tanken blev vendt til det positive. Der ER jo reelt ikke noget galt i at gå med de ønsker man har. Snarere tværtimod.
Jeg kunne mærke, at jeg blev nødt til at svare. Det nemme havde selvfølgelig været at lade være, men den nemme løsning ligger ikke til mig 😉 Så de af jer, der ikke fik et personligt svar, så kommer det kollektive svar her.
Selvom jeg kaster mig ud i mange forskellige projekter, så er det altså ikke alt jeg bruger min dyrebare tid på. Så er det sagt! De mange projekter som jeg kaster mig over – det er sådan jeg nu engang er. Man kan ikke ændre på mig, selvom at mange rigtig gerne vil. Det griner jeg sgu lidt af – for ikke engang jeg selv kan få den del af mig til, at makke bare lidt ret 🤣
Når jeg bliver mødt med kommentarer som “EJ, laver du nu også negle?” eller “EJ, arbejder du også som sosu?” – og mange andre kommentarer i samme dur – så lader jeg dem komme lidt for langt ind og får i første omgang tænkt; “Mette, STOP NU med al det der fis du har gang i!!”
Jeg bukker tit under og makker ret og siger “JA DET SKAL JEG NOK”. Men selvom at jeg lige i øjeblikket får en følelse af at skulle passe lidt bedre ind i kasserne, sker der ikke så tit mere end det – og heldigvis da! For hvor ville verden dog være et kedeligt sted, hvis vi alle skulle rende rundt og være ens.
Jeg gør lige nøjagtigt det som jeg har lyst til, og hvis der er noget jeg mærker, der føles rigtigt, så gør jeg det. Hvis ikke jeg gjorde de ting jeg gjorde, så fandt jeg jo heller aldrig ud af om jeg kunne lide det, eller om jeg kunne finde ud af det – VEL?
Nå men jeg har jo lovet at fortælle hvorfor, at jeg er begyndt at lave negle! Det er noget som jeg er begyndt på, fordi jeg for noget tid siden var ved lægen. Han sagde til mig, at mine hofter var smadrede, så jeg skulle skifte erhverv. At være sosu er hårdt for kroppen.
Så måtte jeg jo lægge hovedet i blød og finde noget ekstra – udover mine webshops. Der er jo noget der hedder regninger hver måned. Så denne gang – og det er måske mere undtagelsen end reglen – er den nye fixe idé lidt af nød og ikke kun af lyst. Hvis ikke man kender til min situation, ja så forstår jeg denne udmelding:
“LAVER DU NU OGSÅ NEGLE?” 😝
Og ja, selvfølgelig kan jeg forstå udmeldingen uanset, for man ved jo aldrig hvad jeg nu har gang i, men én ting er SIKKERT: jeg ved, hvad jeg selv laver (som regel) 🤣
En anden ting som jeg kan slå fast er, at JEG IKKE ER SOSU-HJÆLPER længere – hvor end jeg gerne ville. Min krop har sagt fra! Og for mig er det nu tid til at leve et andet liv og komme videre, så ikke at jeg ender i en kørestol om 2-3 år. DET VIL JEG IKKE! Jeg er trods alt kun 43 år og har stadig det bedste tilbage👍
Hvorfor så negleteknikker? Jo ser du, der er det, at jeg rent faktisk har en række af uddannelser, kurser, osv. bag mig inden for netop beauty-branchen, så det ligger lidt til højrebenet 👇
Prof Spray tanner
Prof Extensionist
Negleteknikker (v. B4beauti dip in)
Så det ligger bestemt ikke fjernt fra mig at lave negle. Både hoved og hænder er skruet godt på her, så jeg har også en række øvrige erfaringer – udover webshops og sosu:
Jeg tog et lille indretningskursus tilbage i 2007
Sy kurser og beklædningsoperatør-uddannelse
Design af egne styles (hele 15 stk)
Så jeg har bestemt ikke kedet mig i mit liv, ej heller ligget på divaen, som jeg til tider ofte gør nu pga. kroniske skader gennem livet – men jeg er ikke færdig med at leve mit liv!
Man siger jo at man kun har ét LIV, så det skal leves! (Ḿen er det nu egentlig sandt? Jeg tror faktisk, at vi har flere, end vi lige går og tror.)
Min primære tid kommer stadig til at ligge hos mine webshops og min coachingvirksomhed MetteMoff.dk – det er dér, mine spidskompetencer ligger. Men min søde datter har givet mig et neglekursus og uddanner mig også inden for andre typer af negleteknikker, så jeg kan bruge det som supplement ved behov ❤️
Jeg elsker bare at ride på mange heste, fordi jeg kan en masse, og fordi jeg elsker at være i gang. Ingen kan stoppe mig! Ikke engang min far kan tæmme mig og min energi 😍
Jeg er jo bare, som jeg er, og det kan man lide eller ikke lide. Sådan er det. Det handler jo ikke om mig, hvad andre tænker; det handler om dem selv 😱
Det lyder måske provokerende, men det er faktisk sandheden 😉
Blev du en smule ramt her, så vil jeg give dig et godt råd. For når jeg bliver ramt på noget som folk siger, så skal jeg selv arbejde på det 😉
Jeg håber at det giver mening, ellers skriv til mig! Jeg hører gerne hvad du har på hjertet – og jeg siger gerne min mening. Jeg er nemlig en pige UDEN FILTER 💪