I denne uge har jeg taget en masse små video klips med til jer! Tror jeg er faldet meget for mange af de videoer man kan finde rundt omkring på facebook. Håber I er enige i at de er værd at give et kig.
1. I anledning af national coming out day – springer en masse queer personer ud foran deres familie. Link her
Den her video fik klemt en tåre frem hos mig. Jeg synes det er mega smukt og rørende hvor meget mod det tager for de her personer at komme ud som dem selv, og de gør det sku alligevel. Nogle gange indser jeg ikke hvor nemt jeg har haft det som straight-person.
2. Højreorinterede har også humor.
Man kan jo bruge en masse tid på at være uenige med folk om politik, men det betyder ikke at de mennesker der sidder på den anden side ikke også bare er mennesker. Det beviser denne video bare rigtig meget. Jeg fik først dårlig samvittighed over at jeg delte humor med formanden fra nye borgerlige, men hun er jo skide sjov!
Yngling citat fra denne video: “Det er ikke hendes, det er Heinz”.
3. Der er flere cykler i Holland end der er mennesker. Link her
Jeg tror godt jeg kunne lide den her video fordi jeg elsker at cykle. Jeg går tit med drømmene om at vi lukker motorvejene for biler, og bare lader folk cykle på dem i stedet. Der kunne sku da være fantastisk!
4. Frisør klipper hjemløse Link her
Det her klip er mega kort – men ikke desto mindre mega rørende! I har nok set klippet før, det er en frisør der har besluttet at han gerne vil give noget igen til samfundet – så han er begyndt at klippe hjemløse gratis. Så fint at se hvor meget det giver den hjemløse og hvor rørt han også bliver.
5. Hvordan føles det at være single?
Det er jo ikke så lang tid siden at jeg var single – og i over 2 år. Så jeg kender så godt til den her følelse af at folk ikke respekterer at man er glad og tilfreds med at være single – man skal ligesom være på vej over i et forhold eller tænke på at man gerne snart vil være i et forhold. Det er jo helt absurd.
Det var mine anbefalinger for denne uge! Hvis I har nogle anbefalinger til mig, må I MEGET gerne linke dem i kommentarfeltet!
Følg @Tanketyven på instagram.