Julen har bragt….

I morgen er det juleaften, en dag og aften der står i hyggens tegn. Børnenes tegn.
Traditionerne er kommet for at blive – men hvordan laver man nye traditioner der former sig efter børn – og som så skifter hvert år- så er det jo ikke længere en tradition. Det var ihvertfald ikke min tradition.

Jeg har total angst for denne juleaften, de sidste 2 juleaftner har ikke været fede.
For 2 År siden var Christian syg af vaccine og jeg var ramt af fødselsreaktion. Og sidste år var det total kaos med ingen overskud, Mikkel på 2 måneder Christian på den gang halvandet år.. Ja, Vi skulle være blevet hjemme, og tog hjem i hast, med uåbnede gaver, overstimulerede og trætte børn. Og vi sad i mørke, jeg græd og åbnede julegaver.
Er bange for dette er den nye tradition. Og jeg er bange for jeg ikke kan give slip på min frygt og mine forventninger til at det faktisk bliver noget lort med stress, surhed og angst.

Det er desuden også min første jul på medicin, medicinen er ikke alt – men en støtte. Men tør jeg stole på den støtte? Virker det denne jul…

Jeg ville faktisk helst bare være mig alene hjemme, uden nogen. Men mit mor-hjerte skriger for at være sammen med dem jeg elsker mest. Total splittelse, og afmagt.

Hvor jeg virkelig håber at denne juleaften, bliver en god en af slagsen. Jeg håber mine drenge får en fantastisk dag, jeg håber på at se glæden i deres øjne, se deres smil og høre deres fantastiske grin.
Nogle gange skal der ikke mere til, for at redde min dag.

Jeg krydser fingre🏻 for denne jul, bliver god. Og en juleaften, jeg ikke vil kigge tilbage på, som en frygt. Men som en helt vildt god dag! 

Kan i have en fantastisk juleaften