Et førsteklasses rodehoved

Jeg er et rodehoved. Det er ikke noget jeg er stolt af.
Tværtimod, er det noget, jeg er både frustreret over, og træt af. Jeg vil så gerne have et ryddeligt hjem; Et hjem jeg er stolt af, et hjem hvor jeg kan slappe af, og hvor jeg kan invitere uanmeldte gæster ind, uden at være flov.

Jeg synes jeg rydder op hele tiden, alligevel føles her aldrig sådan rigtig ryddeligt.
Når jeg synes, jeg har nogenlunde styr på det, går der en uge, og så ligner det, at en tornado har været forbi, og vælte alt rundt på hovedet. 
Ja, jeg er i gang med at renoverer og modernisere mit skønne hus, men det er ikke en undskyldning for, at de rum jeg allerede er igennem, ligner et mildt tilfælde af “ekstreme samlere”.

Man skal være tro mod sig selv

Når jeg ved, jeg får gæster, bliver jeg besat af en gal oprydder, farer rundt og rydder op så meget jeg nu kan nå. Fordi jeg er flov, jeg er en voksen kvinde på 34 år, helt ærligt.

På et tidspunkt tænkte jeg, at så måtte jeg, og andre, bare acceptere at det er sådan det er. Jeg er et rodehoved, lev med det, eller ryd op selv, hvis det generer dig. 
Men, man skal også være tro overfor sig selv, og jeg kunne bare mærke, at jeg blev stresset over rodet. Rodet sugede alt energi ud af mig, og gav mig kriller i hovedet. Inderst inde kunne jeg mærke, at selvom jeg har boet her i huset i 2,5 år, så er det meget sjældent at jeg føler mig sådan rigtig hjemme, fordi jeg er aldrig kommet rigtig på plads, og gjort huset til mit. Bare at skrive det, gør mig ked af det, fordi jeg er faktisk vild med mit hus.

Så blev jeg alvorligt syg hen over nytår, og under min sygemelding kedede jeg mig så meget, at jeg gik i gang med at se “Tidying up with Marie Kondo” på Netflix.

Giver den her ting dig et smil på læben?

Ligesom de fleste andre, så havde jeg hørt om Marie Kondo, hende japaneren der eeeeelsker rod og oprydning. Hun lover guld, grønne skove, et renere hjem, bedre humør og mange andre fantastiske ting, hvis “bare” man får styr på sit hjem. 

Hun har sin helt egen oprydningsmetode KonMari, hvor man rydder op i kategorier, dvs. tøj, sko, bøger, køkkengrej osv. i stedet for soveværelse, badeværelse osv. ud fra den teori, at vi er mega gode til at sprede os. Vi har tøj i flere værelser, make-up i flere skuffer, papirer 10 steder rundt i vores bolig, og derfor forstår vi slet ikke hvor meget vi egentlig ejer. Vi ved ikke, at vi har 4 eksemplarer af den samme øjenskygge eller skruetrækker, fordi vi har glemt at vi havde den, så derfor købte vi lige en ny.
En hånd i vejret, hvis du er skyldig, det er jeg.

Og så skal man tage hver ting i hånden og mærke om den giver glæde.
Okay, jeg indrømmer det! Her kom skeptikeren op i mig; at sidde med en t-shirt i hånden og mærke om den giver glæde, det virkede altså lidt for hippie-agtigt for mig. 

Men samtidig blev jeg dybt fascineret af tankegangen om, at vi skal omgive os med de ting der gør os glade og giver os energi.

Jovist, der er altid nogle ting i vores hjem, som nok ikke giver glæde, men som er nødvendige, eksempelvis bestik, toiletpapir osv.
Så handler det om at begrænse det, ingen siger at du skal have toiletpapir på lager til de næste 2 år. Og bestikket…. find noget bestik du synes er smukt, skriv det på ønskesedlen til jul.
Det samme, når du står nede i byggemarkedet og ved at du skal købe en skruetrækker. Hvis du bedre kan lide den røde frem for den gule eller den grå, så køb den røde.

Jeg har ting i mit hjem der ikke bringer mig glæde, og hvor er det en skam.
Jeg ved udmærket godt hvad det handler om for mig; jeg synes ikke rigtigt at jeg fortjener det, og jeg vil ikke skuffe nogen ved at skaffe mig af med noget jeg har fået af andre.
Hvis du har det ligesom mig, så lad mig sige dig én ting: du og jeg har lige så meget ret til at have et fedt og fantastisk hjem med skønne ting vi elsker, et hjem som lader os op, giver os et smil på læben, giver os tryghed og viser verden hvem vi egentlig er.

Der sker jo ikke noget ved at prøve

Hippie-agtigt eller ej, så måtte jeg bare indrømme, at den forandring, den ro, den energi og den glæde i hverdagen, som Marie Kondo praler af, at man kan opnå gennem oprydning af ens hjem, det er det jeg søger og har stærkt brug for. 
Så jeg tænkte, at jeg havde ikke noget at tabe ved at teste, om hun nu også havde ret, om det virkede på mig. Det værste der kan ske er, at jeg ender tilbage som et rodehoved, bare med færre ting at rydde op i fremadrettet.
Det bedste der kan ske er, at jeg får styr på mit rod, så jeg kan bruge min energi på noget sjovere end at rydde op hele tiden, f.eks. ligge ude i haven til sommer i min solstol og læse bøger og drikke iskaffe.

Væbnet med bogen “Magisk oprydning” af Marie Kondo og en masse gå-på-mod og energi, er jeg gået igang med at bringe orden i mit hjem. Nu skal det være! Jeg fortjener det sgu… undskyld jeg bander!
Jeg har knoklet så meget, og jeg arbejder mig langsomt fremad, og må bare erkende, at allerede kort tid efter jeg gik i gang, begyndte der også at ske forandringer inde i mig. Ja, det lyder totalt kliché, jeg ved det godt. 

Uanset hvad, så er jyden her altså ret begejstret for japaneren der eeeeelsker rod. 

Fortsættelse følger…………