Er jeg blevet forelsket i én fra tinder?

Jeg har måske altid været lidt af en håbløs romantiker, og har derfor fra start af, været ret skeptisk overfor at finde kærligheden på tinder. De fyre jeg har mødt på tinder i Danmark har virkelig heller ikke været for heldige – men det her føles anderledes. 

Min indre kritiker tænker dog stadig – åh gud nej, er du faldet for én af DEM. Troede aldrig det var noget jeg skulle høre mig selv sige, men nu må jeg vist tage det i mig igen.

Jeg er lidt små-forelsket i én jeg har mødt på tinder.

Hvis I har læst mit indlæg Flirte eksperimentet – Part 3, og fuldt med på min instagram – så ved I godt at jeg har rodet lidt rundt med tinder og et par fyre derinde fra.

Jeg har droppet forbindelsen til tadsjikistaneren, efter min mavefornemmelse omkring vores forhold var blevet super dårlig. Jeg var ellers også lidt forelsket i ham på et tidspunkt, men der skete virkelig mange ting, virkelig hurtigt i det forhold, og så kunne jeg slet ikke følge med mere.

Følelsen af ikke at kunne kommunikere ordenligt med ham, når det virkelig galt ting der var svære at snakke om – og at sex’en bare gik helt ad helvede til – gjorde at jeg cuttede kontakten fuldstændig. Det var svært, men det var det rigtige valg.

Jeg har nu fået givet amerikaneren en rigtig chance – og han skulle lige have et ordenligt skub for at regne ud, at nu var det altså tredje date, SÅ KYS MIG DOG. haha. Han er lidt genert og rocky på det punkt – han har fortalt mig at han ikke har været sammen med nogen i 2 år. Så var det vist også på tide, haha.

Han er virkelig lækker – synes jeg – og vi har heldigvis samme humor, så han kan nemt få mig til at rulle rundt på gulvet af grin.

Mit største problem er, at ligeså snart jeg bare bliver den mindste smule glad for nogen, så kommer min angst og laver bagholdsangreb. Jeg er bange for at overgi’ mig, for så kan han jo såre mig. Jeg kan bedst li’ når jeg er i kontrol, men sådan hænger forelskelse jo ikke sammen.

Desuden er jeg bange for at drømme for meget, hvis det bare ender i lort ligesom med tadsjikistaneren. 

Det føles bare som et nederlag hvis jeg i det mindste ikke tager chancen.

Læs også: Hvorfor er det så fucking svært at elske sig selv?

Vi har ikke haft ordentlig sex endnu, fordi jeg havde ’fru røde’ på besøg sidst vi sås – men det virker som om han har styr på hvad han laver, på den front, og er meget observant på mig. Han er også rimelig god til at give komplimenter – og så gør det heller ikke noget at han er vild med mine nipple piercinger.

Så jeg går og har lidt kriller i maven – men jeg ved bare, at lige meget hvad, så skal det gå langsomt – og hvis det så ender med noget seriøst, så skal jeg jo også lige have med i tankerne, at jeg skal hjem igen om under 4 måneder.

Jeg håber virkelig ikke mit angst kommer og ødelægger det her – det må det bare ikke.

Lige nu kan jeg ikke gøre andet end at prøve og nyde det og se hvor det bærer hen.