Er du krænket nu?

Indimellem kan jeg virkelig blive så harm – ja det er næsten lige før jeg vil sige, at JEG føler mig krænket. Nej gu’ gør jeg da ej…. Men det er der åbenbart rigtig mange der gør for tiden. Og jeg er simpelthen så TRÆT! Jeg er virkelig træt af, hvad folk kan blive krænket af i dag – det har i mine øjne taget helt overhånd.

Ordene ”at føle sig krænket”, ”jeg bliver krænket” og ”krænkelse” hænger mig snart så langt ud af halsen, at jeg springer enhver artikel i avisen over, hvis overskriften omhandler de ord det mindste.

Jeg har på det seneste set krænkelsessager, bl.a. hvor en underviser på en uddannelsesinstitution følte sig krænket over, at man sang ”Den danske sang er en ung blond pige” til morgensang – fordi hun selv var mørk i huden. Hun var endda ikke opvokset i Danmark og var først kommet til landet da hun blev ansat . 

I går blev jeg opmærksom på, at en højt respekteret professor ved en anden uddannelsesinstitution er blevet anmeldt for krænkelse af en IT-medarbejder, fordi han havde et billede af to unge mænd der var mindre påklædt liggende på sin PC, hvor der skulle ydes IT-support. IT-medarbejderen havde kun set billede som thumbnail og altså ikke i fuld størrelse og havde kun fået kendskab til billedet fordi HAN selv klikkede på senest gemte filer.

For nylig var der en krænkelsessag på en tredje uddannelsesinstitution, en studerende føler sig krænket over en undervisers brug af køn. Det var på baggrund af en opgave, hvor de studerende skulle måle gennemsnitshøjden blandt eleverne på holdet, og der var kun mulighed for at vælge han- eller hunkøn. Den studerende følte sig krænket fordi hun synes man har en tendens til, at der kun er to biologiske køn, men samtidig mener, at det handler om kønsidentitet fordi man biologisk godt kan være en mand, men identificerer sig med en kvinde. Eller som intetkøn.

Dette er endda kun tre krænkelsessager, hvor jeg synes det er helt hen i vejret. Det er lige før, jeg vil vælge at føle mig krænket over, at der i de tre tilfælde, overhovedet er nogen der føler sig krænket.

Nej helt ærligt, hvor er vi henne? Har denne krænkelseskultur ikke taget total overhånd? Kan man tage det alvorligt? Og skal vi ikke være bange for, at når der så rent faktisk ER nogen der bliver krænket, at det så ikke længere bliver taget alvorligt?

Er det ikke gået over gevind? Hvad er der galt i at en mand fløjter eller dytter af en lækker kvinde der kommer cyklende? Skal vi ikk bare tage det som et kompliment? Eller at ens kollega flirter lidt uhæmmet med én anden end konen til julefrokosten? Eller at der ryger lidt kække bemærkninger over bordet til frokosten på arbejdet? Er det virkelig så nødvendigt, at vi skal føle os krænket over det mindste i dag?

Jeg forestiller mig f.eks., at en 12-årig pige reelt bliver rigtig krænket af en måske 26-årig mandlig træner. Han har flere gange berørt hende upassende til den træning, hvor hun dyrker sin sport. Hun kommer hjem og fortæller det derhjemme og forældrene går selvfølgelig til klubbens ledelse. Vil pigen blive taget alvorlig? Hvis lederen af klubben måske lige har siddet og læst om en såkaldt krænkelsessag i avisen, hvor man egentlig er i tvivl om, hvad krænkelsen rent faktisk går ud på? Hvor man egentlig mest har lyst til at grine af sagen og den person der nu igen føler sig krænket?

Altså jeg kan have min frygt for, at vi glemmer, hvad det rent faktisk vil sige at blive krænket med den tendens, som vi ser i øjeblikket, hvor alle hele tiden føler sig krænket over det ene eller andet – ja, nogen føler sig endda krænket på andres vegne.

Jeg synes faktisk det er forfærdeligt, hvis det går hen og bliver helt almindeligt, at man griner af krænkelsessager, fordi det har taget overhånd og fordi ingen længere gider tage dem alvorligt, når der så rent faktisk er én der bliver rigtigt krænket.

For de tilfælde vil jo stadig være der – der vil jo være nogen der oprigtigt bliver krænket – og dem skal vi tage hånd om. De sager SKAL vi tage fat i.

Så vil nogen måske spørge, at hvad gør mig til dommer over, hvornår folk skal føle sig krænket? Tja – det er der intet der gør. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi får en debat i gang, hvor vi gør op med den krænkelseskultur der er kommet – for jeg må ærligt indrømme, at det er ikke en kultur, som jeg håber der er kommet for at blive. Lad os nu nøjes med, at blive krænket når der rent faktisk er noget at blive krænket over – og så lad os kalde resten for en fornærmelse eller lignende. Eller hvad?

Lad mig endelig høre din mening ift. ovenstående og lad os sparke en debat i gang?

Husk endelig at ”Synes godt om” mit opslag på knappen nedenfor – hvis du kunne li’ mit skriv.