En mors udfordringer…

Okay! Jeg troede mit næste indlæg ville være omkring det at vi er flyttet et helt særligt sted hen… Men det jeg har på hjertet nu er mere vigtigt.

Min datter som fylder 10 i næste måned synes hun er for tyk!!!!
Mit værste mareridt er blevet til virkelighed.
Jeg har faktisk altid sagt jeg ikke ville ha en datter fordi jeg ikke ønskede en jeg kunne risikere skulle vokse op og blive lige som mig. Men da hun, min første fødte, kom til verden var hun det mest perfekte og eneste rigtige jeg nogensinde har præsteret her i livet.

Min datter har det man kalder hvalpefedt. På sin mave. Og det ses jo. Men som jeg har forklaret hende mange mange gange så går hvalpe fedt væk når det går væk. Hendes krop bruger det til at vokse med. Og ja, jeg har også mange mange gange fortalt hende at hendes mave ikke afgør om hun er smuk eller god nok.
Men som de fleste kvinder ved så har vi svært ved at lytte til den slags uanset hvem det kommer fra. Også selvom man er snart 10 og det kommer fra ens mor.
Silja ønskede at komme til læge og få hjælp som hun kaldte det. Hun har en kusine som har været på julemærkehjem og Silja sammenlignede sig med hende.
Jeg tænkte at det kan ikke skade at tage hende med til lægen. Jeg bestilte en tid til mig selv først og tog en snak med lægen om det. Og om hvor svært det er for mig at skulle vejlede Silja i det her når jeg nu selv er spiseforstyrret og selv altid har haft en forkert syn på mig selv.

Det skal siges at jeg som en hver anden mor vil gøre ALT for mine børn og alt for at de trives og får den bedste vejledning her i livet, men nogle opgaver er for store til man kan klare dem alene.

Lægen synes det var en god idé at tage en snak med hende. Så det gjorde han. Hun blev vejet og målt. Og ganske rigtigt – hun var helt normal vægtig. Han forklarede hende alt det jeg havde sagt. Hvalpefedtet går væk når tiden er. Vi snakkede om vigtigheden af at spise varieret og at være fysisk aktiv.
Vi bestilte en ny tid til 14 dage efter. Hun blev målt igen. Alt var som det skulle være stadig. Hun var lige så smuk og fantastisk som sidst.

Vi aftale med lægen at fremover skulle vi gå til samtaler hos den søde sygeplejerske i stedet.
Næste aftale vi havde, brugte vi på en masse pigesnak og vi valgte at Silja ikke skulle vejes mere. I stedet skulle hun fokusere på det her hun ser i spejlet. Som øvelse skulle hun stille sig foran spejlet så tit hun huskede det og fortælle sig selv at hun er smuk!
Dén øvelse lavede jeg også da jeg var indlagt og meget syg med bulimien. Og jeg gør det stadig!
Silja synes det var noget fjollet noget til at starte med, men hun gjorde det.

Idag ca. 1 måned efter hendes sidste besøg, har jeg ikke hørt hende brokke sig over sin mave endnu!
Forhåbentlig er min mission lykkedes. Forhåbentlig er vi nogle skridt tættere på dét billede jeg ønsker hun skal have af sig selv. Nemlig at hun er god nok som hun er!

Idag fylder hun 10 år. Det er altså 10 år siden jeg blev mor for første gang. Det er altså en vild følelse at sidde med. Husker stadig hvor dejligt hun duftede. Husker til gengæld os hendes kolik. Hun er heldigvis blevet mindre larmende med årene

Tak fordi I læste med!