Jeg har skrevet et blogindlæg om at gå.
At gå er en simpel ting, noget vi tager for givet. For mig har beslutningen om at gå noget mere, givet en masse positivt til mig, og det er dét jeg gerne vil fortælle om.
Hver morgen står jeg ud af sengen, og starter dagen med en gåtur. Det har jeg gjort siden starten af november 2020, hvor jeg fik besked på at skaffe mig af med 15 kg kropsvægt, hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om at blive opereret for endometriose, og få lagt stomi tilbage.
Spørg mig ikke hvorfor jeg fik en idé om at nu skulle jeg til at gå morgentur, fordi jeg ved det vitterligt ikke. Men det gjorde jeg, og jeg bliver bare nødt til at sige, at det er én af de bedste beslutninger jeg nogensinde har truffet.
Når forandringer begynder at ske
I starten gik jeg en tur på 15 minutter. Jeg var træt, uoplagt, og jeg kunne ikke tænke på andet end hvor hårdt det var, hvor koldt det var, hvor åndsvag en idé det var, og hvorfor blev jeg ikke under dynen, fordi var det nu virkelig det værd? Og så er det bare sådan, at jeg hader at svede, så morgentur var bare ikke en god oplevelse for mig.
Men af en eller anden grund, så blev jeg ved, og der gik kun et par dage, så blev jeg ramt af en vild følelse; følelsen af at være stolt af mig selv når jeg kom hjem: jeg havde fu**ing gjort det, seje mig!
Det motiverede mig til at tage et par dage mere, og langsomt begyndte der at ske noget med mig og min krop; jeg begyndte at føle at mig mere frisk i hovedet og have mere energi når jeg efter gåturen satte mig ved computeren for at arbejde.
Jeg havde en følelse af at have fået en god start på morgenen, også selvom jeg kom hjem drivvåd af sved, eller pakket ind i en dyne af sne. Jeg begyndte at få dage hvor de 8 timer med arbejde nærmest fløj forbi, fordi min koncentrationsevne var blevet forbedret.
Jeg er blevet afhængig
En dag skulle jeg møde ekstra tidligt på arbejde, og uden at tænke over det, stillede jeg mit vækkeur lidt tidligere, fordi jeg skulle da lige ud og gå inden jeg skulle afsted. Og da jeg et par dage senere styrede ind i et par dage, hvor jeg bare ikke kunne nå at komme ud og gå inden dagens planer, så ramte realiteterne som et lyn fra en klar himmel: jeg savnede mine gåture!
Jeg var, og er stadig, blevet afhængig af en motionsform, hvem havde troet det. Jeg kan tydelig mærke en forskel på de dage hvor jeg kommer afsted, og de få dage hvor jeg må springer over. Jeg springer meget sjældent over, så hellere stå før op, fordi det fiks, den energi jeg får ud af lige at trave afsted om morgenen, er det hele værd.
Kæmpe boost til psyken
Nu går jeg en tur på ca. 35 minutter i raskt tempo hver morgen. Jeg nyder at komme afsted, og jeg har det ikke så stramt med at svede mere. Jeg ser det som en nødvendighed for mit vægttab, og jeg nyder at mærke min krop arbejder for mig, og bliver stærkere.
Nu da gåturene er blevet noget positivt for mig, spilder jeg ikke længere mine tanker på ynk og mental pisk for at få mig selv igennem turen. Nu får mine tanker frit løb så jeg får bearbejdet og tænkt ting igennem, så de ikke længere fylder når jeg skal i gang med arbejdet. Det er en fantastisk følelse, og det er som om at aktiviteten åbner for en port af positivitet og flow. Der er blevet plads til kreativitet og idéer, f.eks. til mit husprojekt, og til kreative projekter jeg gerne vil lave når jeg engang får tid til det.
Det er også derfor at jeg ikke har musik i ørerne på min tur. Jeg fokuserer på mig selv og mine tanker når jeg går, og jeg lytter til omgivelserne omkring mig; fuglene der synger, vindens susen, og jeg hilser troligt på de andre morgen-motionister der krydser min vej.
Jeg er meget mere i nuet end jeg nogensinde har været
Jeg oplever byen jeg bor i
Jeg har gået morgenture i flere måneder nu, og jeg oplever byens forandringer; fra de mørke november-morgener til december, hvor julelysene kom op og skabte en hyggestemning. Fra de kolde frostklare morgener til forårets kommen, hvor jeg nu får lov til at opleve de smukkeste solopgange.
Jeg deler et billede fra min morgentur på min instagram-story næsten hver morgen. Nogle dage er billederne smukkere og federe end andre, men det er jo et spejl på hverdagen; nogle dage er fyldt med lys, glimmer og glitter, andre dage er bare gennemsnitlig.
Mod på flere udfordringer
Da jeg i november måned tog beslutningen om at begynde på morgentur, havde jeg ikke forestillet mig, hvor stor en positiv forandring det ville skabe for mig. Det har været hårdt, og der er stadig dage hvor jeg er uoplagt og turen bare skal overstås, men jeg kommer afsted alligevel, fordi jeg ved at jeg har det meget bedre bagefter.
Jeg har fået mod på mere; at udfordre mig selv til at træne op til at kunne gå nogle vandreruter i Danmark, og komme ud og opleve vores smukke land på den måde.
Jeg leger også lidt med tanken om at begynde at eksperimentere med at lunte lidt, hvis altså jeg kan finde ud af det, og kroppen kan holde til det.
Til sidst er der vel ikke mere at sige end I’m Walking on Sunshine…
