De to p’er – præstationsangst og people-pleaser

Picture of Mette Vestergaard

Mette Vestergaard

De 2 P’er, præstationsangst og people-pleaser

Som mange af jer læsere måske allerede ved, så er jeg uddannet sexolog, og har klienter i terapi ved siden af mit nye fuldtidsarbejde som lærer på en specialskole/behandlingshjem.

Et tema jeg oplever går igen hos mange af mine specielt mandlige klienter, er præstationsangst og people pleaserrollen. De to ting er nemlig ofte uløseligt forbundet med hinanden.

For at gøre det let at forstå, så vil jeg kort beskrive for dig, hvad de to problemstillinger indebærer hver især for til slut, at forklare, hvordan de er kædet sammen og hvorfor det er kan være et problem, som tager lang tid at få løst.

Præstationsangst:

Mht præstationsangst, så er vi kvinder ret ”heldige” i forhold til vores mænd. Vi kan jo, hvis ikke vi har lyst til mere sex og ønsker sexakten overstået, ty til at fake en orgasme. Ikke at det er noget, jeg på nogen måde anbefaler, læs evt. et af mine andre spændende blogindlæg om dette emne, men den mulighed har vi trods alt, lidt nemmere ved at kunne bruge, fordi vores køn rent fysisk er gemt indvendigt i vores krop. Her er vores kære mænd ret dårligt stillet, fordi deres pik afslører dem, i deres manglende eller svigtende erektion.

Kære kvinder, jeg bliver lige nødt til at slå dette fast med syvtommersøm. Din mand elsker dig og begærer dig fortsat til himlen, selvom hans piks rejsning falder. Det har intet med dig, din person eller dit udseende at gøre. Du er smuk og perfekt, præcis som du er, også selvom hans pik falder. Din mand er blot havnet i sit hoved og sine (negative) tanker og har forladt sin krop og sine sanser for en kort stund. Når han kommer til dette, så kan det udløse en masse negative følgetanker af mindreværd og angst, som fjerner ham endnu mere fra sin kropslige fornemmelse og nu’et, som dermed kan resultere i, at pikken falder og bliver slap.

Angst/frygt og kærlighed – de to ting kan ikke eksistere i vores system/krop på samme tid. Her når vi taler præstationsangst, så vinder angsten i mandens system, og derfor falder pikken og bliver slap.

Kære kvinder, det er bare en slap pik. Min anbefaling er, at du hvis – eller måske skulle jeg hellere skrive når du kommer ud for en slap pik næste gang, så sig ”pyt med det”, vi holder bare en krammepause. Fordi sex er og kan være, så meget mere end blot penetrationssex. Mit råd er derfor: stop med at frygte den slappe pik. Det sker for alle mænd før eller siden. Det er bare en slap pik, og sex er så meget mere end pik ind og ud af fissen eller sex fra A til b, som det også kaldes. Ved at kramme, nusse og være tæt, hjælper du ham til at komme ned og mærke hele sin krop igen, som er modgiften mod præstationsangst.

En ting jeg også har opdaget er, at mange kvinder faktisk ikke er klar over, at man godt kan føre en slap pik ind i vagina. Hvis i endelig vil insistere på penetrationssex, så kan det faktisk godt lade sig gøre, at have et samleje, selvom pikken er slap til at starte med. Hvis du indfører den slappe pik, med et omvendt pincetgreb et lille skub af gangen ind i skeden, til den til sidst er helt inde. Holder pikken derinde i lidt tid, masserer den med kvindens bækkenbundsmusklers knib, således at knibene kan hjælpe blodet til at blive pumpet ned i pikkens svulmelegemer igen – så vil den blive stiv igen efter kort tid, og samlejet kan fortsætte derfra. Så nu er det fif, hermed givet videre til alle jer skønne kvinder derude.

Du kan også vælge at se den slappe pik, som en kærkommen lejlighed til at i sammen kan udforske hinandens kroppes mange spændende og uudforskede erogene zoner. I/du kan dermed vælge at se denne episode, som en invitation til at udforske jeres kroppe på ny, og udføre ”petting” og kæleri, som dengang i var unge og helt nye i alt indenfor den erotiske verden. Lyder det ikke fedt? Det synes jeg.

Det du giver din opmærksomhed vokser. Dvs. hvis du/i giver den slappe pik en masse fokus og opmærksomhed, så vokser dette problem blot. Hvis i derimod vælger at give jeres kærlighed, intimiteten, nus, kæl og nærheden jeres fokus – så er det det der vokser mellem jer, i jeres relation. Giver det mening? Det håber jeg det gør. Det virker i hvert fald sådan.

Nus, kæl og slik evt. den slappe pik og nosserne, hvis du/i føler for det. Vis den al din omsorg, ømhed og kærlighed, også når den er slap – din mand vil elske dig endnu mere til himlen, hvis det da er muligt, for dette. En handling gjort i kærlighed, er aldrig dårlig. Spørg ind hvad dine partner har brug for og føler lige nu. Ud fra hans svar, så hjælp ham ud af angsten og tilbage til kærligheden og hans krop igen, fx ved brug af en eller flere af ovenstående eksempler.

People-pleaser rollen:

People pleaseren er altid dejlig at omgås. Her får du tingene som du vil have det. Her skal du næsten ikke selv gøre noget af det sure, fordi people-pleaseren næsten altid når at tilbyde sin hjælp til dig, før du selv har opdaget, at du har brug for hjælpen. Der er dog et kæmpe stort MEN ved at være i forhold med eller selv være en people-pleaser. De kender ikke dem selv på nogen som helst måde. De er så vant til at være ovre i alle andre menneskers behov, lyst og følelser. De går i fodsporene fra den andens livssti, fordi de aldrig har mærket ind i, hvad de selv har af drømme, behov. Lyst og følelser. Det er derfor også mega hårdt at være en peoplpleaser. Det er ikke lutter lagkage.

Som partner til en people-pleaser, kan det til at starte med virke virkelig luksus, at den anden hele tiden gør hvad du beder dem om, at du får det præcis som du vil have det. Med tiden bliver det dog ret trivielt og kedeligt. Hvis du spørger en peoplepleaser om, hvor i skal tage hen på ferie, så siger de ”jeg vil bare gerne derhed, hvor du vil hen skat”. Du kan ikke få en people-pleaser til at mærke efter og finde ud af, hvilket land de drømmer om at besøge fx fordi de aldrig har været hjemme i dem selv før. Så de kan IKKE mærke, hvad de har lyst til. De kan ikke mærke Italien, ligesom du kan – de kan mærke, at hvis det gør dig glad, så gør vi det. De er som sagt konstant ovre i dig og dine behov – IKKE sine egne.

En people-pleasers ønske om at gøre andre glade er et sympyom på et dybere problem fra barndommen. For mange stammer ivrigheden efter at please, fra selvværds-problemer. De håber, at ved at sige ja til alt de bliver bedt om, så blive e de accepteret og elsket. Andre people-pleasere har en historie med dårlig opvækst og behandling. Med disse erfaringer i bagagen besluttede de sig for, at deres eneste håb for at blive behandlet godt var ved at please dem, som behandlede dem dårligt. Med tiden blev det en vane at people-please og dermed bliver det til en livsstil for dem.

Mange people.pleasere forveksler pleasing med venlighed. De vil gøre alt for at undgå at afslå et andet menneske fordi de ikke vil være selviske eller de vil bare være en god person, og dette kan medføre, at andre mennesker udnytter dem.

Her er 10 tegn på, om du er en people-pleaser.

1: du lader som om du er enig med alle
2: du føler dig ansvarlig for hvordan alle andre føler
3: du undskylder ofte
4: du føler de ting du skal gøre er en byrde for dig
5: du kan ikke sige nej
6: du bliver ubehagelig til mode, hvis nogen er vred på dig
7: du reagerer som de mennesker du omgås
8: du har brug for ros og anerkendelse for at føle dig vellidt
9: du vil gå gennem ild og vand for at undgå en konflikt
10: du indrømmer ikke når du bliver følelsesmæssigt såret af andre.

Hvordan du kan starte din rejse ud af people-pleaser rollen

Start med at øve dig i det små. Begynd at øve dig på at sige Ja og virkelig mene det. Sådan HELL yes, til ting du virkelig gerne vil – mærk efter. Når du er blevet god til det, så begynd at sige nej til små ting, som du mærker du virkelig ikke har lyst til. Udtryk din mening omkring små mindre vigtige ting I din hverdag eller sig din mening om noget du tror på. Hvert skridt du tager i den rigtige retning tæller og vil hjælpe dig med at få mere tillid til dine egne evner til at være DIG.

People-pleaser og præstationsangst koblet sammen

Når du som mennesker hele tiden befinder dig ovre i andre menneskers følelser og behov, så har du ringe eller ingen forbindelse til dig selv her og nu. Dette medfører derfor ofte problemer med præstationen, fordi det kræver totalt nærvær med dig selv og din krop at kunne præstere og holde en erektion. Den maskuline energi, er den energi der er handlekraftig, tænkende, udholdenhed, og uadvendt energi. Her ligger vores ego, og den aktive del i os og så er den målorienteret. I kan nok godt høre, hvor jeg vil hen af? Denne energi er begravet dybt i en people-pleaser og derfor opstår der problemer med at præstere og med potensen. Nærvær og tilstedeværesle i kroppen virker godt mod præstationsangsten.

Jeg håber du har nydt at læse med, og du er blevet lidt klogere på, hvad of hvordan people-pleaseren og præstationsangsten hænger sammen og hvad du kan gøre for at komme videre ud af den.

Varme hilsner

Mette

Kærlig Hilsen

Mette Friis

Følg mig på Instagram @mettefriisterapi

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Picture of Mette Vestergaard

Mette Vestergaard

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Nu rammer alderen

Klimakteriet, menopausen eller overgangsalderen– ”kært” barn har mange navne…. Personligt synes jeg bedst om ordet menopausen, da ordet

Læs indlægget »