Kære brevkasse,
Min kæreste var utro og forlod mig til fordel for sin yngre kollega. Han og jeg har været sammen i 9 år, men har aldrig boet sammen.
Han faldt for en yngre kollega. Han var sygeligt forelsket i hende, og det var ikke et sundt forhold, da han var 25 år ældre end hende, og de skulle være hemmelige, da hun havde en kæreste i København.
Hun gav kun små krummer, hvilket gjorde ham helt afhængig af at få mere af det, hun havde vakt i ham i starten. Han forsøgte at gå fra hende flere gange, men hver gang han forsøgte at trække sig fra hende, trak hun ham ind igen med alle kneb, og når hun havde ham, behandlede hun ham ligegyldigt. Derfor er jeg nervøs for, om de vil fortsætte, hvis han ikke får sagt ordenligt fra og lukket for al kontakt.
Han er vendt tilbage til mig, og vi har genoptaget kontakten og skal i gang med parterapi for at genopbygge vores forhold, men han fortsætter med at være venner med hende på både Facebook og Instagram, hvilket gør mig ked af det og usikker, da jeg føler, at det holder døren åben til hende.
Jeg har bedt ham om at slette hende, fordi det er vigtigt for mig at føle, at vores forhold er prioriteret, og at han har taget et klart og tydeligt skridt væk fra hende. Jeg synes især, at det er vigtigt, at han er meget tydelig med sine handlinger over for mig og hende, da de arbejder i samme firma, dog i forskellige afdelinger, men ser hinanden til fælles møder én gang om ugen.
Så jeg ser stadig de to sammen som en kilde til usikkerhed. Det at de stadig er forbundet på de sociale medier, ser jeg som at han stadig holder en dør åben. Min kæreste ser dog ikke nogen problemer i at opretholde et venskab med hende, og det gør mig ondt, fordi det føles som om, at han ikke respekterer mig og prioriterer at passe på vores forhold ved at være tydelig i sine handlinger. Jeg ønsker også, at han undgår al unødvendig kontakt med hende på arbejdet, da de ikke har nogen professionelle grunde til at være i kontakt. Deres afdelinger og områder berører på ingen måde hinanden.
Jeg vil gerne undgå yderligere usikkerhed omkring de to, og jeg ønsker, at han kommunikerer klart til hende om, at de ikke skal omgås mere, og at hun skal undgå kontakt med ham. Jeg vil også have, at han blokerer al kontakt til hende fremadrettet, da det gør mig ondt at høre, at hun stadig giver ham krammer og skriver til ham privat.
Er det urimeligt af mig at kræve, at han blokerer hende og undgår al kontakt på både de sociale medier og på arbejdet?
Jeg har lyst til at sætte det som et krav, hvis vi skal i parterapi sammen.
Har du et godt råd til denne kvinde?
Skriv en kommentar herunder.
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Splittet familie, og dårlig stemning ved familie sammenkomster
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i et dilemma, som jeg synes har været svært i mange år nu, og
Excentrisk eller blot en løgner? Hvad skal jeg gøre?
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i en ret kompliceret situation og håber, I kan give mig nogle råd. Jeg
Jeg kan ikke lide min søns nye kæreste
Hvordan skal jeg forholde mig ? Begge mine sønner er blevet skilt efter mine tidligere svigerdøtre havde været
Hjælp! Min kærestes bror flirter med mig!
Hej eksperter. Jeg er en kvinde på 32 år, og er sammen med min skønne kæreste, og det
Kære skønne kvinde,
Først og fremmest er jeg ked af at du har været udsat for den svigt.
Jeg er i høj grad fortaler for parterapi, og jeg mener så absolut du både kan og bør sætte som krav, at han undlader al kontakt med den kvinde, og i øvrigt sletter hende diverse steder fra. Ærligt så synes jeg desværre at det siger en del om ham, at det ikke er selvsagt.
Så overvej om det er din tid, dine penge og dit hjerte værdigt. Du fortjener det bedste.
Spørg dig selv, om det er ham.
Al det bedste herfra, Rikke, Stifter af Kvinderudenfilter.dk