Kære Dagbog
Så, bierfest kom til byen, og normalt ville vi være en flok venner, der tog flot udklædte i dirdl-kjoler og lederhosen afsted til ÅRETS-fest. – Men i år var jeg på egen hånd! Venneflokken var reduceret til; Ja! – sørgelige mig!
På Facebook kunne jeg se, at der var flere kvindelige bekendte, der skulle med. Jeg skrev til den ene og spurgte om, jeg måtte koble mig på deres selskab, det synes hun kun var fantastisk!
Alt gik som det går, når man er til sådan en fest; Jeg drak alt for meget og fik danset med en masse dejlige mænd iklædt leaderhosen. MEN med det sagt, var det ikke en festdeltager, der fangede min opmærksomhed. Det var en af vagterne. En veltrænet, flot og rank fyr, angiveligt på min egen alder. Jeg ved jo godt, at den slags mænd får spandevis af tilbud, men han var virkelig sød, så hvordan flirter man med en som ham uden at virke super desperat?(Umuligt, Ofelia!)
Han stod i udkanten af dansegulvet, og jeg bød ham op til dans, mit mod var uden tvivl båret af ‘litervis af øl’ – men han takkede pænt nej tak. Han var jo på job.
Jeg tænkte lidt kvikt, hvis han nu bare stod stille, og det så kun var mig, der dansede (rundt om ham) Så passede han jo teknisk set stadig sit job? Så det gjorde jeg, spurgte ikke om lov først, gjorde det bare! Følte mig som en smidig og sexet dullemis! Godt nok iklædt en ordentlig brandert og tyrolerkjole, meen det kan også noget!
Hans smil afslørede, at han synes det var lidt sjovt. Efter dansen spurgte jeg, måske lidt sent, om han var single. Det var han desværre ikke. Han spurgte med et skævt smil: “Hvorfor da?”
Jeg stillede mig helt tæt på ham, bryst mod bryst og pillede uskyldigt ved knappen i hans skjorte, flirtende svarede jeg, at han måske havde fået mit tlf nr., HVIS han havde været single. Han bekræftede igen, at han ikke var single, men at han levede i åbent forhold, så jeg var velkommen til at give ham mit nr.
Jeg synes det lød som en dårlig joke og en let købt undskyldning for at score mit nr., men alkohol og dømmekraft går ikke nødvendigvis hånd i hånd! Jeg festede videre, og flirtede på afstand med ham via øjenkontakt på tværs af rummet. Hver gang muligheden opstod, gik jeg bagom ham og kærtegnede hans ryg og øverste del af røven, og andet i den stil. Må indrømme det pirrede mig hel vildt! Sidst på aftenen fandt jeg en serviet og skrev: “Ring, hvis du bliver single, kys xXx” – og så mit nummer.
Så skete der hverken værre eller bedre end at en ung knægt, altså uoverskuelig ung knægt, lagde armen om mig og inviterede på disko, hvor vi skulle danse.
Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg havde lagt min hjerne! – Men jeg tog villigt med videre til ekstra nummer på disko. Vi dansede længe, men blev trætte, og besluttede at tage hjem til ham. Lyder det bekendt?! Stadig stander barcardi valsede vi afsted arm i arm. Han boede lige i nærheden, sagde han. Det viste sig at være 4 km GANG i slingrende kurs, jo stadig iklædt tyrolertøjet. Det virkede ellers som verdens bedste idé.
Lige indtil vi ramte dobbeltsengen i hans soveværelse. Dirndl-kjole og lederhosen er ikke sådan bare lige at komme ud af! Noget skal ned og andet skal op! Det er mega forvirrende med dobbelt syn og dårlig balance! Vi var så stive! Ja, altså bortset fra hans lem. Det var en katastrofe at skulle forsøge at udføre noget der mindede om sex! Dertil var den unge mand udrustet som var han af afrikansk afstamning, for pokker, der var meget længde at holde styr på. Hans sigte var ikke eksisterende og selv om det lykkedes mig at hjælpe ham mod indgangen til det hellige rum, ja så føltes det som om det kun liiige var spidsen, der var inde og lure! Resten af ‘slangen’ så at sige, foldede sig som en slags harmonika udenfor. Dette med forsinket rytme til følge, så jeg skulle gud’dødme også holde takten for den ihærdige og ondsvagt fulde unge mand. Det var ren katastrofe!
Tiden gik, og så meget tænder jeg heller ikke på at klappe takten og lege retningsdirigerende oldfrue på en død salami i xxl.
Jeg tabte tålmodigheden, vippede ham af, og hoppede tilbage i mit kostume. Missede en lårkort strømpe. “Går du?” spurgte han skuffet. Jeg mumlede “Mmm, tak for nu…” og smuttede hurtigt ud af døren. Skammen var til at føle helt ned i de ømme, trætte fødder fyldt med vabler, – ej hvor var der langt hjem!
Havde ikke kalkuleret med tidspunktet. Klokken var tæt på 7, selv om det var weekend var der gang i morgentrafikken. Med stilletterne i hånden og én hvid strømpe på, valsede jeg mod nærmeste station. Jeg forsøgte efter bedste evne at tomle, min tlf var død for strøm, så kunne ikke ringe efter en taxa. Så alt i alt var det rigtig meget op ad bakke.
Pludselig kørte en bil ind foran mig, jeg stak hovedet ind af vinduet “Hej! Du ligner en der trænger til et lift?!” sagde en velkendt stemme.
Som om det ikke kunne blive værre, så var det af alle mennesker min ex-mand, der kom mig til undsætning. Jeg måtte sige til ham, at jeg ikke orkede nogle spørgsmål, og hvis jeg sagde at han skulle køre ind til siden, så var det fordi jeg skulle brække mig.
Vi nåede 100m ud af vejen: “Ind til siden! Jeg mener det!” Skreg jeg. Han skrald grinede og syntes det hele var hysterisk morsomt. Jeg husker ikke resten af turen hjem!
Nogle uger senere skrev Vagten, at han netop var blevet single, Forsættes…
