Bag dør nr. 2

Jeg har nu siddet i min stue og stirret ud i luften i en time.
Tankerne bliver ved med at ledes hen på det samme, selvom jeg prøver at koncentrere mig om noget andet. Jeg skal til at tage det næste store skridt i mit forhold, og jeg har ventet længe på det. Det er det jeg har ønsket mig i flere år. Alligevel er det som om at frygten sniger sig ind på mig. Frygten for at det er den forkerte dør, jeg står over for. 

Jeg ved der er mange døre; mange alternativer til det liv, jeg lever nu. Men man træffer et valg, og så ser man sig aldrig tilbage. Man skal pakke ’hvad nu hvis..’ ned i en lille æske og lægge den langt væk. Ellers kan man stille det samme spørgsmål utallige gange gennem sit liv, og på den måde vil man aldrig rigtigt leve. Jeg har nu også altid været sikker på, at det er den rigtige dør, jeg er gået ind ad.
Så hvorfor sidder jeg nu med den lille æske i hånden?

Jeg åbnede lidt for dør nr. 2 engang. Bag den var der en perfekt sjæl for mig. En anden perfekt sjæl for mig, i et helt andet liv. Nu ekkoer hvis’et. Skal jeg gå efter det? Tør jeg se mig tilbage? Tør jeg risikere hvad jeg har for at være sikker på, at hvad jeg har, også er der jeg hører til? Tør jeg gå hvis det ikke er? Tør jeg kigge fremad nu og falde over æsken med hvis’et senere i livet? 

Tør jeg lade være med at se mig tilbage og måske vælge den forkerte dør, fordi jeg aldrig tog et nærmere kig bag dør nr. 2?

Hvad hvis…