Det var ikke uden bekymringer, som vi nærmede os skolestart..
Min søn ville overhovedet ikke starte i skole.
De der har fulgt med, læste måske mit tidligere indlæg som jeg kaldte ‘frustreret forældre’. Her beskrev jeg at min søn blev ‘skilt’ fra hans venner, da de skulle fra børnehave til SFO. De røg på hver deres SFO – og min søn skulle starte alene.
Ordlyden var her op til at han skulle starte i skole, at han ikke ville – for nu var det jo noget nyt igen.
Og at han hadede skolen og jeg ved ikke hvad.
Jeg gjorde mit bedste for at tale positivt om det med at gå i skole. Fortalte ham alle de gode ting, og forsikrede ham at det nok skulle blive godt.
Men han kunne sagtens begynde at græde når ‘skolen’ kom på banen..
Søndag d. 13. august ringede jeg til min søns far.
“Hvad siger du til at jeg køber et dværghamster til Oliver”, spurgte jeg?
Jeg fortsatte.. “Joh ser du – jeg tænker, at nu har han tigget og bedt om et kæledyr i flere år. Jeg tænker at jeg kunne fortælle ham, at nu hvor han er så stor at han skal i skole, så er han også stor nok til at få sit eget kæledyr. Tror du ikke at det kunne muntre ham lidt op i forhold til at han skal i skole?”
Hans far synes at det var en god idé, so i did it!
Afsted med mig til dyrehandleren – ud og købe hamster og alt der dertil hører. Når jeg anskaffer mig et dyr – skal jeg også være sikker på at den har det godt, og har alt den skal bruge. Hjem og sætte op og gøre klar, og så skulle jeg hente Oliver til børnefødselsdag hos en af hans gode venner.
Da vi kommer ind af døren herhjemme fortæller jeg at jeg har en overraskelse.
Jeg fortæller ham, at når nu at han er så stor en dygtig dreng, som skal til at gå i skole – så mente både hans far og jeg også, at han var stor nok til denne overraskelse.
Han gik ind på værelset… Han opdagede buret.. Hamsteret havde gemt sig. “Hvad er det mor”?
Vi fandt den lille fyr og han blev SÅ glad. “MIT HELT EGET KÆLEDYR”, udbrød han.
“Ja skat – han er din. Men det er kun fordi at du er så stor nu, og skal gå i skole..”
Han var lykkelig, han ER lykkelig for sin lille nye ven, som nu hedder Bob. Og han tager sig super godt af ham og har ham nede i løbegård hver dag..
Tilbage til skolestarten, som startede mandag, d. 14. august.
Han klarede det helt fantastisk! Ligesom at han har klaret resten af dagene fantastisk! Med et smil på, ved godt mod, og han er glad.
En del af de andre børn har været ret ulykkelige fra morgenstunden af, grædt – hængt fast i deres forældre osv. Og jeg gruede jo virkelig for, at det ville være mig i de andre forældres sko. Men nej – det er gået SÅ godt.
Han er så sej, og jeg er intet mindre end super stolt af ham!
Både stolt over hvordan han takler skolen og hans nye lille Bob.
Et lille råd..
Jeg siger ikke at alle skal gå ud og anskaffe sig et kæledyr for at give deres børn en positiv oplevelse, i forbindelse med noget som de måske glæder sig mindre til.
Men vi ønsker jo alle at give vores børn den bedste start på noget ‘nyt’. Uanset om det er en sport, børnehave, SFO – skole eller hvad det er.
Så man kunne måske forbinde noget andet positivt, og sige at ‘det er derfor’, at han/hun får lov at få/gøre…. Det virker for mig, for os!
Kærligst Rikke
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Rikke Ganer Tolsøe
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
I’m back! Mere beriget end nogensinde før.
Hvordan vender man lige tilbage, efter så lang tids pause i skriveriet.Hvor starter man lige? Jeg slap ved:
Mig med ADHD; Vid, at jeg ikke gør, sir’ eller glemmer for at pisse dig af.
Øj hvor kan man blive irriteret på mig. Irriteret fordi jeg så sjældent afslutter det som jeg har
Ej, skal han allerede i vuggestue? Er det ikke tidligt?
Så kom dagen. Den længe frygtede dag, hvor jeg skulle starte på arbejde, og hvor Huxi skulle afsted
Følsom mor, følsomt barn
Man bringer dem til verden, og man svor at gøre det bedste man overhovedet kan for, at de
Er en 7/7 dele ordning den rette for jer?
Jeg får jævnligt spørgsmål fra mødre, som enten for nyligt er blevet alene og nu skal beslutte sig
Min fødselsberetning
Jeg overvejede kort at lægge ud med at skrive “At least I did’nt die”, men det virker også
Når drømmen om kernefamilien braser
Det skete for mig engang. Men jeg var måske snæversynet. Fanget i min egen sorg, fordi at tingene
Mit fødselsbrev
Jeg skal snart føde, og jer der har fulgt med ved at det ikke ligefrem er noget som