Det med at være forældre

Når man er ens mor eller far, er man også ens helt! Dagens indlæg skal handle lidt omkring det her med at være forælder..

Årsagen til det – er at min uge her har været virkelig meget i min ‘søns tegn’ – på trods af han har været hos sin far.

Imorgen bliver han nemlig 5 år – men idag skulle vi fejre ham, familien på min side og jeg.

De sidste par dage er gået med at lave hans værelse om, da hans gave skulle være “et nyt værelse”. Min svoger har været så flink at komme to dage i træk og male – helt fantastisk! Og det er blevet skide flot!

Flere har bidraget med nye ting til det nye værelse.

Oldemor og oldefar står for den nye seng, mormor og Per for det grønne skuffeelement og stolen, onkel for maling, og moster og svoger for maling og fysisk arbejdskraft! Helt perfekt!

Og endnu mere perfekt var det – da min søn, med alle gæsterne i ryggen klippede det røde silkebånd op, som jeg havde bundet om døren – som et symbol på at det var en gave. Hans reaktion! Han var vild med det!

Efterfølgende sagde han – jeg ELSKER det mor! Ingen var i tvivl om hvor glad han var, og det gør hele arbejdet værd…

Tidligere på morgenen – i nat, var jeg til en venindes fødselsdag, inde på en bar i byen.

 Jeg sad og sludrede med en fyr, som også havde børn… Han virkede egentlig rar – som en god far, og vi blev enige om, at der ikke er det man ikke ville gøre for sine børn.. Foruden det gik snakken på, at man ikke kan bestemme hvilken vej ens børn tager, og hvor de ender – men kun præge dem i den retning man ønsker for dem..
Og hvad så når de bliver ældre? Man husker jo godt da man selv var ung og synes at mor og far var de værste for at sætte grænser – og vi talte lidt om, hvor forfærdeligt det bliver, når det pludselig er ens egne børn der kigger sådan på en, lyver for en osv. Sikke en snak at have på en bar inde i Kbh, med en fremmed fyr – godt med alkohol i blodet – midt om natten, egentlig! Hah!
Nå men anyways – så fik det mig til at tænke på, at man måske skal sætte endnu mere pris på den tid man har nu – inden de får for mange ideer. 😉

Her må jeg dele en oplevelse jeg havde tidligere på dagen igår – hvor jeg står i Netto.

Jeg står ved kassen – og bag mig en mor og hendes datter på omkring 8 år.
Ind flyver en due – den går nede på gulvet og er på vej imod os. Jeg står og skal til at pakke mine varer – men moren tager hurtig affære og går stille hen mod duen – vifter forsigtigt med hænderne, for at lokke den i modsatte retning. Duen blir forskrækket og flyver op og lander bag en kæmpe kasse med sutsko – op med glasset, altså facaden. Hun og nu en tilkommen nettomedarbejder kæmper med at få duen op derfra, som basker på livet løs. Alt imens står datteren ved siden af og siger “åh nej mor – pas nu på” – “pas nu på mor” – “åeeh”. En ældre kvinde i køen får gjort opmærksom på, at hun ikke kan fordrage duer og ryster nærmest. Jeg kan heller ikke selv lide dem – men jeg bevarer roen. De får duen ud!

Nu kommer det goe, det simple – men helt fantastiske!

Datteren og moderen skynder sig tilbage til kassen – da det er deres tur nu til at betale. Datteren siger noget i stil med “ej hvor var det godt du fik den due ud mor”, “det også bare fordi du er verdens sejeste mor”! Og man skulle nok have været der, men den hjertevarme i hendes stemme – den stolthed over, at det der altså var hendes mor – det reddede min dag.

Det fik mig til at tænke på, at når man er ens mor eller far, så er man også ens helt!

Hun så sin mor, som hendes helt lige der. Den sejeste mor i verden!
Mere skulle der ikke til… 

“You gotta love, being someones parent, Cause that means, that you are also, someones hero 
– and lets face it, we all wanna be heroes! Being a parent, is your chance!” 
-quote, Rikke! 

Lød bare bedre på engelsk!

Afslutningsvis, ligger jeg her i min seng.. 

Kl. Er 22:54 og jeg skulle have sovet for længst, da Jeg virkelig ikke fik meget søvn i nat..
Men her ligger jeg og har lige set filmen “crazy stupid love” på TV2 – og tårerne løber ned af mine kinder … Ik fordi jeg er ked af det, men jeg er åbenbart enorm følelsesladet – og til tider, er jeg åbenbart med i de der film! Kender I det piger? Jeg ligger her – og i mig selv, savner jeg en at dele alt med – og så ser jeg den her romantiske komedie, og jeg sluger det bare til mig – råt! Jeg ville ønske det var mig… Heldigvis kan jeg smile af mig selv og tænke “shit en tøs jeg er lige nu”, imens jeg lige tørrer de sidste tårer væk… Alt er godt..

Jeg elsker min søn – også selvom han har trukket den med “jeg er tørstig” – “jeg kan høre en lyd” – “jeg skal tisse” osv., lige indtil for en halv time siden!
Men det går nok, vi har fri imorgen – for imorgen er det hans fødselsdag – og jeg kan ikke vente med at hygge med ham en hel dag!
Så må en anden slags kærlighed, lade vente på sig lidt endnu – og filmene må forføre mig.

Nat nat allesammen …