Længe leve vores moderne samfund! I dag kan vi jo arbejde, ringe og videosamtale uanset hvor i verden man er! I Spanien er der god mobil dækning, og fint internet, men der er ikke mange restauranter, barer, cafeer og lignende, der har ”Free WiFi”, som vi jo mange gange spørger om, så snart vi kommer ind et sted. Men heldigvis har vi jo, med de nye EU-regler for internet og telefoni, mulighed for også at bruge vores telefoner i Spanien, uden store ekstra regninger.
Dansk fiskeriauktion og børn uden mad…
…i Danmark…! Helle havde lige bestilt 20 kilo laks inden hun rejste til Spanien, og havde ikke lige fået fortalt sin mand Tom, at de måske blev leveret mens hun var på ferie… Tom ringer og spøger Helle, hvad hun lige har tænkt sig med det her ”dansk fiskeriauktion” på hjemme adressen når hun sidder i Spanien!
Koordinering går i gang, Hamse – som jo også sidder i Spanien – aftager lidt laks og siger straks ”No problemo, det kan Mark (Hamses mand) lige hente i aften når han har fri”.
Senere da Tom ringer igen, viser det sig, at han selv har talt med Mark, som åbenbart ikke kender noget til at han skal hente laks samme aften…, for Hamse havde lige glemt at sende en besked til Mark, inden hun ramte solstolen 😊
Men set med de positive briller, så er det jo bare et godt og sundt tegn på, at det virkelig giver luft til hjernen, når man er af sted på tøsetur i Spanien 😊
Mette Mia havde også sine ting at se til…, Kapitel 4’s profil billede siger det hele 😊 vi kalder det klassebilledet, og med 4 børn – på henholdsvis 8, 9, 15 og 18 år og en kæreste med mere end fuldtidsarbejde, så skulle der koordineres afhentning af de små, med de store – og senere ”hvem har mine nøgler” og ”du lovede at tage hjem med en sandwich til hende” osv., alt sammen mens hun fortsat er sløj med ondt i halsen og til tider lidt ”mast”. Men heldigvis multitaskede hun sig lige med på ”klassebilledet” under telefonsamtale med ældste arvingen 😊
Kan man få stres på af champagne brunch og sen tjek ud…?
Det tror jeg vidst nok man kan 😊 Efter champagne brunch på strand restauranten på resortet, med fantastisk vejr og udsigt, løb tiden lidt fra os… Vi havde fået 1 ekstra time til tjek ud = kl. 11 i stedet for kl. 10, men alligevel formåede vi at komme for sent op til værelset læs: 11.01, med det resultat, at nøglekortene var spærret! Så der stod vi, og kunne ikke kunne komme ind efter vores ting og lige få styr på det sidste… Heldigvis var rengøring i gang hos naboen, og efter lidt volapyk spansk og fagter, gik det op for hende at vi skulle tjekke ud og ikke kunne komme ind efter vores ting, så hun forbarmede sig og lukkede os ind 😊
Champagne brunch og stres symptomerne 😊…efter at blive ”låst ude” fra vores værelse…, blev vi hurtig enige om, krævede et par timer ved poolen! …og som sagt, så gjort – iført sololie uden faktor, for nu skulle damerne sgu ha noget kulør 😊
2 halvsvedige timer senere, varme og stegte – på sol-måden! … og med indtagelse af vand og cola fra happy hour baren – JA du læste rigtigt, Cola til alle, for vi skulle jo ud og køre, sagde vi farvel til Marriott Marbella Beach resort, som har været min base hele ugen. Vi var klar til at køre længere sydpå til fantastisk skønne Estepona, for at få noget frokost, inden de sidste dage skulle tilbringes i min lejlighed i Duquesa
WAU effekten
Estepona ligger ca. 15 minutter før man rammer Duquesa. Estepona ligger helt ud til Middelhavet, med fantastisk sandstrand, masser af solstole, strandbarer, restauranter og strandpromenade. Byen byder også på små gader med restauranter, barer, butikker og skønne små torve hvor der emmer af lokale der drikker kaffe, ryger cigaretter, taler og griner, der er sgu miljø i denne her by! Men der er også smukke huse i små gader, hvor de udendørs vindueskarme ofte er dekoreret med planter mellem vindue og gitter, men selve gade udsmykningen slår det hele! Forstil dig den blå gade – her hænger der blå urtepotteskjulere på de hvide husmure med frodige og farverige blomster…, næste gade er den lilla gade, så den grønne gade, den gule gade osv… Jeg kan trave rundt i timevis og tage billeder i Estepona, for der er SÅ meget smukhed i den by!
Vi fandt det lille skønne og meget lokale spisested ”la lonja” og satte os udenfor. Nogle af os i solen og andre i skyggen af parasollen. Ved bordet ved siden af os sad en dansk ældre kvinde med sin voksne søn. Hun boede i Estepona og talte flydende dansk og spansk, sønnen forstod dansk og kunne også tale lidt. De sprang strak til begge 2 med anbefalinger, smagsprøver, oversættelse osv. Kulturen og mentalitet er bare pisse fantastisk på de kanter! Alle er glade, hjælpsomme, gavmilde og overskudsagtige!
…og når det så er skrevet, er der jo selvfølgelig altid undtagelser…, fx når de sidder bag rettet i deres bil, så kan de fandeme være crazy! …eller hvis man spørger efter noget i supermarkedet, så springer de ikke ligefrem op med et smil, og viser dig hvor det du leder efter er!
Men tilbage til ”la lonia”, hvor vi bestilte en skøn flaske rosé med stegt fisk til og tartar dressing til den nette sum af €12 = 91 kr. – så verdens bedste tomatsalat væltet i frisk hvidlød og lækker olie…, møre kylling tapas spyd, blandet salat med og uden tun og flåede og bagte strimler af rød peberfrugt. Hold nu lige kæft hvor var det lækkert! Som i for vildt lækkert, og hele herligheden kostede jo nærmest ingenting!
Da vi gik tilbage til bilen var alle helt høje, for det havde bare været en mega fed WAU oplevelse, at besøge Estepona med alt dens promt og pragt 😊
En taxa fra Duquesa koster ca. €20 = 150 kr. Der er masser af underjordiske parkerings muligheder i byen, og man skal regne med at betale ca. €2,50 = 20 kr. i timen. Der ligger også en kæmpestor Carrefour, kan sammenlignes med vores Bilka, bare 3 gange så stort og med de vildeste delikatesse, frugt, grønt og fiske afdelinger!
Karaoke aften…
… er fredag aften programmet på sportsbaren Kinsale i Duquesa havn 😊
Vi fik lige handlet ”en af hver” i supermarked, sat vicevært Miguel i stævne ved porten til lejlighedskomplekset, fordi jeg nu for anden gang formår at komme af sted hjemme fra DK uden, at tage min nøgle til lejligheden med…!
Så i bad og lige få ”rettet kuverten op” og afsted til havnen med os, først middag på mexicansk restaurant og så Kinsale. De laver absolut havnens bedste mojitos i deres cocktail bar! Man kan smage den er lavet med stor kærlighed, frisk mynte, limefrugter, rørsukker og en god mørk rom, til den nette sum af €7 = ca. 53 kr. pr. stk.
Der var 1, der var 2, der var masser af glade mennesker der dansede og sang – nogle virkelig dårligt, men de fik point for forsøget og underholdningsværdien 😊 …mens andre bare kunne få folk til at måbe med deres skønne stemmer!
Fri os fra de onde…
Opel Mokka overnattede i havnen, og af samme årsag, var vi nogle stykker som snuppede et “fri os fra de onde” (læs:tømmermænd) sæt, at gå i seng på! 2 panodiler og en antihistemin – ved ikke om det er i tilfælde af, at man er allergisk overfor mynte blade…? …men fakta er, at 3 testpersoner næste morgen kunne konstaterer, at “sættet” gjorde jobbet med, at holde tømmermændene væk på kvinder i alderen 45 og 46 år 😊
Lørdag blev igen selvsagt en lidt stille formiddag med brunch på tagterrasse, og alt i et meget roligt tempo, inden solstolene ved poolen blev ind indtaget af de 3 andre,, men Helle og jeg gik ned og tjekkede den lokale byfest ud og hentede bilen, som af mojito grunde ikke kunne køre hjem fra karaoke aften 😊
Aftenen startede på tagterrassen med iskold rosé, Hamses hjemmelavede sangria, et overdådig hjemmelavet tapas bord og masser af snak om gamle dage, gamle klasse kammerater, oplevelser osv. Faktisk er det i år 30 år siden jeg gik ud af 9. klasse og flyttede til USA, mens de andre fortsatte i 10. klasse og har 30 års jubilæum næste år! Vildt som tiden flyver, og endnu mere vildt, at vi nu 30 år senere sidder og griner og hygger os sammen i Spanien!
Vi sluttede vores sidste aften af med endnu en tur i havnen, med lørdags karaoke, mojito, lumumba, rom, cola, øl aften, med dans sang og godnat pizza ”på hjørnet”, hvor vi måtte fange en taxa til at køre os den kilometer hjem, vi bare ikke orkede at gå 😊
Adios España…
Vi skulle heldigvis først med flyet kl. 21, så vi havde ro på til at få os pakket sammen, Mette Mia og Karina havde været til bageren efter brød, så endnu en skøn brunch på tagterrassen, og sidst men ikke midnst, nåede vi også en tur på solstolen ved poolen inden der kom skyer på himmelen 😊
Pigerne ville tilbage og have en bid mere af Estepona, så vi pakkede Mokkaen, og satte kurs mod Estepona med 2 formål… Sen frokost, is og kaffe 😊 Vi spise på et lille cafeteria agtigt sted, masser af mennesker og god mad til ingen penge og strøj så over på det meget populære Heladeria Cafeteria, hvor de har de vildeste is og kage desserter og kaffe 😊
…og alt imens vi sidder der og hygger os, solen kigger frem, opdager vi – heldigvis – at vi endnu en gang er sent på den… Vi har en times kørsel til lufthavnen, skal lige ned til bilen i den underjordiske p-kælder, tanke bilen, aflevere Mokka tilbage til HelleHollis og tjekke ind kl. 19… og klokken er nu 17.50!!!
Os afsted i fuld fart, kun med 17 minutters forsinkelse, for at storme ind i lufthavnen og opdage…, at vores fly er 1 time forsinket… ☹ Malaga lufthavn er ikke den største af slagsen, men vi crashede på Burger King og fik tiden til at gå, for så ENDNU EN GANG…, at være lidt sent på den, da vi opdager at man er i gang med at boarde mens vi lige skal tisse af, købe vand osv… 😊 Men vi nåede det, og efter en skøn og rolig flyvetur på 3½ time, hvor vi i øvrigt nærmest taklede dem der forsøgte at komme før os til ledige sæderækker bag os i flyveren, så vi kunne brede os lidt (læs: Mette Mia, Helle og mig…), så landede vi halvtrætte, men svært tilfredse, i Københavns Lufthavn, ved 2 tiden om natten.
Tusind tak…!!!
Til den skønneste Lotte og de fantastiske A-klasse tøser for nogle fantastiske dage og oplevelser på Costa del Sol!
Til HelleHollis.com for, som altid, deres fantastiske gode service, priser og spritnye fede biler!
Til Marriott Marbella Beach Resort for at hoppe og springe for os og behandle os som dronninger!
…og nej dette er ikke et reklame indslag, bare anbefalinger til dig som læser det her, for hvorfor skulle du ikke ha glæde at de erfaringer jeg har gjort mig, på fantastiske Costa del Sol 😊
Tips, tricks og rabatter…?
Skal du besøge Costa del Sol, Malaga, Andalusien området, og vil du have gode råd, tips og tricks til oplevelser, rabatter m.m., så er du altid velkommen til at sende mig en mail 😊
Længe Levet Livet
Kærlig hilsen
Bettina
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Bettina Biel
Andre indlæg i denne kategori
Mine nye tænder!
…altså det er de tænder jeg har haft hele tiden, men de er til gengæld blevet super flotte
Jamen så farvel og tak da…!
I dag fylder jeg 47 år! Så du røgen!? …synes lige jeg har skrevet kapitel 45, dagen efter
Pas på din hud efter sol og sommer!
Da jeg i maj måned havde været i Spanien og dyrket 10 dages sol, trængte mit ansigt virkelig
Et livskapitel er slut…
Hele mit voksne arbejdsliv, har jeg brugt i én og samme virksomhed… Torsdag den 20. februar 2019, sluttede