Kender du det…, når tårerne pludselig vælter ud…, uden at du helt ved hvorfor…? …og nogen spørger ”hvad er der galt”, og det eneste svar du kan komme på er ”Jeg ved det ikke”, og så hulke videre…!?
Sådan en periode har jeg lige været inde i! En giga rutsjetur på den ufede måde! Har forsøgt at samle puslespillet spillet oven i mit hoved…, for har så meget brug for at finde ud af, hvad fuck der sker! En ting er sikkert, jeg var, …og er i virkeligheden nok stadig lidt, ude på en eller anden hormonel rutsjetur, og det pisser mig fuldstændig af, for jeg mister jo kontrollen over mig selv…!
…og det bryder jeg mig ikke særligt meget om…! Jeg plejer jo at have overblik og styr på alt…
Møder en mand som jeg har et fantastisk eventyr med. En kort men den videste romance nogensinde! Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Men…, det forkerte tidspunkt og forkerte sted… Mødes i København og han bor på den anden side af Atlanten, 6000 km. væk og i en tidszone der er 6 timer bagud! Hvad fuck er oddsene for det!? Det var vildt, spændende og det en mega optur ! Jeg fortryder det ikke et eneste sekund! …og hvem ved…, måske krydser vores veje igen på et tidspunkt, til et nyt eventyr
Får vurderet mit hus… folk og ejendomsmæglere der viser interesse for at købe det, men er jeg klar til at sælge…!?
…og hvis jeg sælger hvor skal jeg så bo…!? Kan jeg få en lejlighed, købe noget og hvor lang tid tager det…!?
…og hvad med det manglede stykke terrasse og de små ting og sager der skal laves på huset…, det laver jo ikke sig selv!…?
Drømmelejligheden… får et kort øjeblik mulighed for en drømmelejlighed på Amager…, for så dagen efter at få at vide, at de beholder lejligheden i familien…! For fanden da…, var jo nærmest allerede i gang med at pakke… -agtig
Min søn Andreas… der kommer hjem og fortæller, at han vil starte på flymekanikeruddannelsen til januar…! Jeg tænker, hvor fanden kom den fra, jeg har hørt ham tale om militæret, rejseguide, politibetjent, flyveleder osv., men flymekaniker den var sgu ny!
Jeg er jo i virkeligheden fuldstændig ligeglad med hvad han vil være, ønsker bare at han får sig en uddannelse og går i gang med noget han brænder for, i stedet for panik hovsa løsninger! Jeg bakker ham op uanset hvilke valg han træffer – han tog mig bare fuldstændigt med bukserne nede… hvilket i øvrigt gjorde mig til skurken i hans øjne, måske mest for den udeblevne jubelscene fra min side…!
…oven i den kom så beskeden om, at han også var i gang med projekt ”Jeg flytter sammen med min kæreste”…! Så var jeg sendt til tælling! Er du sunshine en mavepuster, bare sådan lige ud af det blå! Nå, men det måtte jo ske, så da jeg havde fået vejret igen gik jeg i praktisk mode med ”har i lavet budget, hvor stor er husleje, har i tænkt over dit og dat” – og i skrivende stund har jeg sundet mig endnu mere og vænnet mig til tanken.
Min angstprovokerende øjenlågsoperation…, som jeg havde taget tilløb og mod til at gennemføre igennem 10 måneder…, der blev aflyst fordi jeg havde fået et forkølelsessår på læben! …det eneste der ikke måtte ske arrhhhmen for helvede da! Fik heldigvis en ny tid 33 dage senere, og kunne så starte forfra med at forberede mig til at skulle under kniven kun iført lokalbedøvelse…!
Ensomheden… der rammer når jeg sidder alene hjemme og ikke kan tage mig sammen til en rygende skid! Det er jo ikke fordi jeg ikke har noget at se til… masser af projekter, opgaver, tanker, ting og sager, men det er bare som om, at min hjerne, arme og ben ikke rigtig vil arbejde sammen! Hjerne vil bare spille Candy Crush… og arme og ben lave så lidt som muligt…
Hormonerne… som på en eller anden måde formår at overtage ”mig” og sende mig helt ud og skide når jeg høre særlige sange i radioen, ser film i tv om kærlighed, lykke, sorg eller nyhederne hvor folk må flygte fra skovbrænde på deres velfortjente sommerferie med familien! Jeg er faktisk imponeret over hvor mange tårer der findes i mit system… Måske det bare er alt for længe siden jeg har grædt sidst og mine tåredepoter ganske enkelt trænger til at bliver tømt…?
Ny start… Men så kommer Andreas (20 år) på banen! ”Mor du skal have en ny start”… og vupti, så havde vi vendt verdens situationen og lavet en lille ”to do” liste jeg kunne overskue at få sat gang i! Længe leve voksne børn…, bare ikke når de pludselig kommer og siger at de arbejder på at flytte hjemmefra…
Panikstopknappen… Nå, men jeg fandt #panikstopknappen til den ufede rutsjetur! …og fik igen øjnene op for, at livet ganske enkelt er for kort til en dårlig rutsjetur! Så jeg er hoppet af, og er stille og rolig i gang med at samle lortet op igen, for jeg må videre
Længe leve livet…!
Gode råd, kommentarer, pep talks osv., er som altid velkommen, så smid endelig en kommentar
…og arbejder i øvrigt på indlæg om hvordan jeg er kommer ud af denne her lorte tilstand…, om hvordan Uperfekt er det nye sort…, om at være FRI…, om Galante mænd og stærke kvinder…, om min øjenoperation og overvejer faktisk også at fortælle om mit korte eventyr med…, vi kan kalde ham… Mr. B
Kærlig hilsen
Bettina
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Bettina Biel
Andre indlæg i denne kategori
Mine nye tænder!
…altså det er de tænder jeg har haft hele tiden, men de er til gengæld blevet super flotte
Jamen så farvel og tak da…!
I dag fylder jeg 47 år! Så du røgen!? …synes lige jeg har skrevet kapitel 45, dagen efter
Pas på din hud efter sol og sommer!
Da jeg i maj måned havde været i Spanien og dyrket 10 dages sol, trængte mit ansigt virkelig
Et livskapitel er slut…
Hele mit voksne arbejdsliv, har jeg brugt i én og samme virksomhed… Torsdag den 20. februar 2019, sluttede
Dette indlæg har 11 kommentarer
Åhr hvor jeg kender sådan en tur – har godt nok ikke en voksen søn der er på vej til at flytte hjemmefra, men en teenager der netop har mistet sin far, og vi har måttet kickstarte livet… Jeg har i øvrigt prøvet øjenlågsoperationen for 10 år siden også i lokalbedøvelse… og ja, det er gør pisse ondt når bedøvelsen vågner op, men tag et par piller og læg dig til at sove i 3-4 timer, så er det næsten overstået igen… Et godt råd er at koge noget kamillete og have stående afkølet og dup det på syningen indimellem.. en anden god ting er en kølende øjenmaske du kan have liggende i køleskabet og lægge på når du trænger til at lindre… Og bagefter når stingene er taget vil du være SÅ glad for du gjorde det – jeg synes det var som at få et ansigtsløft…
I min verden er uperfekt også det nye sort – og jeg glæder mig allerede til at læse din indlæg om Mr. B – vi har jo alle brug for et lille eventyr i ny og næ 🙂
Lader til du allerede er godt på vej opad igen og væk fra “lortetilstanden” – Smil for pokker – og hop med på sønnikes råd om en ny start.
Det ser ud til, at mine svar aldrig er kommet videre…
Tak Nette! Fordi du læser med, tak for at dele dit med mig og tak for dine ord!
Der kommer en “opfølger” på det indlæg- når jeg er færdig med at samle lortet op 🙂
…og er SÅ glad for mine nye øjne!!!
Kh Bettina
Altså kære Bettina! Sikke en rutchetur, men bare den måde du beskriver det hele på, viser jo, synes jeg i alt fald, at du har overskud og humor, og i den grad elsker livet1 Og ja, du og Charlotte er i samme båd, med at jeres børn skal og vil hjemmefra, men selvom det er svært, så tro mig!! Du vænner dig hurtigt til, at det er dig selv der bestemmer farten;-) Det er faktisk fantastisk, at få “sit privatliv” tilbage når børnene flytter:-) Til trods for, at du beskriver en lortetur, som du siger, vidner dit indlæg om en kvinde, der i den grad sparker r.. til og me livet! Så ja, Længe leve livet, det bliver mega godt det hele!!!
Knus fra Charlotte
Det ser ud til, at mine svar aldrig er kommet videre…
Kære Charlotte!
Tusind tak for din kommentar! Jeg elsker livet og alle det facetter også når det er svært! Har dog lært at ting er bare nemmere med et portion humor, så tak fordi du får mig til at føle at jeg rammer plet i skrive måden og stadig signalere, at det skal nok gå og at Længe Leve Livet er essensen! Jeg overlever…, det gør jeg altid 🙂
Kh Bettina
Skønne skønne Bettina,
Først og fremmest, jeg elsker din måde at skrive på.
Elsker at jeg virkelig mærker dig. Tak for det, og tak fordi du deler.
Ser frem til at læse fortsættelsen.
Uhh, sådan en Mr. B, de er godt.. jeg har jo selv en Mr. B, omend det er en helt anden historie.
Det ser ud til, at mine svar aldrig er kommet videre…
Tusind tak for din kommentar og ros skønneste Cille Ditte 🙂 Det er jeg virkelig glad for!
Der kommer en 2’er, så stay “tuned”
Kh Bettina
Kære Bettina
Sikke en historie, det får mig til at tænkte tilbage på mine pre teenage år! Dengang havde jeg også svært ved at have kontrol over tårerne, men det gik jo heldigvis over, og det håber jeg på at det også snart gør for dig! Tak for et godt indlæg! Vil glæde mig til at læse om Mr. B 😉😉. Knus Rikke
Det ser ud til, at mine svar aldrig er kommet videre…
Tak Rikke for din kommentar og fordi du trofast følger med, det sætter jeg kæmpe stor pris på!
Livet går videre og det som ikke slår os ihjel gør os stærkere 🙂
Følger op på indlægget på et tidspunkt 🙂
Kh Bettina
åh manner. kender det alt for godt. det tog mig lang tid at komme mig over at mine piger flyttede hjemmefra,den ene tog til Spanien i et år og den anden til københavn . og så står man der, med alle sine talenter. og alt ramler for en ulykke kommer sjældent alene. Men… der kommer altid noget godt ud af det. og du har en masse til gode, selvom du altså også oplevede gode ting. for som jeg ser det, fandt du kærlighed for en stund, dit hus blev beundret af andre, du fik et indblik i hvordan din drømme bolig kunne være. du har opdaget en selvstændig ung mand, som vil stifte familie og du har en svigerdatter. bonus, det betyder at du nok også snart kan blive farmor :-9
Det ser ud til, at mine svar aldrig er kommet videre…
Tusind tak Mia-Maria…, for farmor mavepusteren – de har dog lovet der går nogle år endnu, men jeg vil glæde mig stort!
Du har så evig ret, der er så mange ting at glæde sig til og over – og det har jeg besluttet mig for at gøre!
Længe Leve Livet!
Kh Bettina
Wow jeg elsker simpelthen din Blog 🙂 har gået med så mange tanker om så mange ting og så wupti – finder Kvinder uden filter Blog, og læser så stort set alt hvad du har skrevet på din blog… TAK jeg har smilet, grinet og haft lidt våde øjne…er bare blevet så meget mere klar til det jeg SKAL.
TAK for dig og din ærlighed, humor og overskud til at dele Bettina 🙂