I går blev jeg endnu en gang et år ældre – 46 år, tillykke til mig.

Nogen mennesker går i panik hver gang de har fødselsdag. Panik over at blive ældre! Jeg føler mig priviligeret! Priviligeret over at få lov til at fejre endnu en fødselsdag! …ingen ved jo i virkeligheden om der kommer en til…!

Priviligeret over, at ha muligheden for at se tilbage på den tid der er gået, siden jeg sidste år den 18. september, gik i gulvet på mit kontor…  44 år gammel… – 20 dage før min 45-års fødselsdag…

Heldigvis var det ”bare”…

…et ildebefindende! …og ikke en blodprop eller en hjerneblødning! Det kostede også ”kun” 4 ugers sygemelding…, de 3 første dage sov jeg 18 timer i døgnet de næste 6 dage gik jeg i en tåge af træthed, forvirrethed og gråd – min harddisk alias hjerne, var ganske enkelt brændt sammen!

Jeg forstod det ikke!

Jeg havde lige haft 6 fantastiske uger i USA i sommerferien med Andreas, og var ydermere lige landet hjemme efter 5 dejlige afslapnings dage i Spanien med min skønne veninde.  Arbejdede måske for meget, men synes jo jeg havde styr på det. Hjemme var der også styr på det, selv om jeg stod med det hele selv efter min x-mand var flyttet.  Men det havde jeg jo selv valgt og jeg var fuldstændig afklaret med det!

De 2 første uger var hårde ved mig…, men så besluttede jeg mig for at rejse mig igen! Startede stille og roligt med at stå op… Så et par timer med mails, en eftermiddagslur, en gåtur i den friske luft, afslapning på sofaen, små skridt, for selv de mindste udfordringer kunne sende mig i knæ, og suge alt min energi. Men som dagene gik fik jeg fyldt mine depoter mere og mere op. Andreas var fantastisk! Han hjalp med alt hvad han kunne, tror også han var lidt rystet – fra stærk mor til en konstant træt, forvirret mor der ikke kunne huske hvad hun havde set i tv for 5 minutter siden…

Jeg var fyldt op!

Fyldt op af opgaver og krav til mig selv ! Fyldt op af mennesker som hele tiden forventede og krævede noget af mig! Det eneste der ikke blev fyldt op var mine egne energidepoter…! Jeg havde alt for travlt med at gøre alt muligt for alle mulige… Jeg glemte mig selv…, mine opgaver, ønsker og behov!                    

Efter yderligere 2 uger var jeg tilbage på job på fuld tid igen, men hele oplevelsen fik mig til at tænke over livet! Hvor skrøbeligt det kan være og hvor hurtigt man kan blive sat ud af spillet uden selv at have indflydelse på det – det sker bare! Og det er ikke kun for naboen det sker!

Derfor var jeg var lykkelig…

…for at blive 45 år den 8. oktober sidste år! Jeg husker hvordan jeg græd af taknemmelighed for hver eneste fødselsdags hilsen der tikkede ind på Facebook og telefonen! Taknemmelig for hver eneste gave jeg fik, men allermest for det guldhjerte jeg fik af Andreas til min halskæde.

Skilsmisse nummer 2 blev en realitet lige efter årsskifte efter lidt uoverensstemmelser. Jeg følte endelig friheden igen! Friheden til at vælge, føle og gøre præcis hvad jeg havde lyst til! Friheden til at tage ansvar for mit liv og min lykke! …men vigtigst af alt: Friheden til at være mig!

Men det var ikke “jubel idiot lykke” det hele!

Indså at jeg røg som en skorsten, spiste for lidt og forkert, træning var nedprioriteret, jeg var nedprioriteret! Fik ikke gjort alt det jeg gerne ville, min prioritering var fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde! Jeg havde ikke styr på en skid – levede bare fra dag til dag! Forberedelse, overblik og det at være i god tid var ikke eksisterende! Det var  faktisk helt af helvede til!

Så jeg trak håndbremsen!

Besluttede mig for at komme ”back on track”!  …at sætte fokus på mig selv, mine ønsker, drømme og behov! …og vigtigst af alt, at have de vigtigste mennesker omkring mig = de mennesker som fyldte mine energi depoter op, som havde overskud til at være der for mig og respektere min situation og mine prioriteringer!

Fyldte mit liv med kvalitet! Kranio Sakral, var fast inventar til alle Andreas håndboldkampe, Japansk ansigtslift, Spa og frokost hos Ilse Jacobsen, operation af øjenlåg, massage, eventyr på Hovedvejen, 2 tøseture til Spanien, blogger hos kvinderudenfilter.dk, Andreas blev student, Vig Festival, eventyr med Mr. B, Stockholm, body sds, venner, veninder, arbejde og en fucking fantastisk sommer, som gav mig vitamin indsprøjtninger og energi hver eneste dag! Alle de ting og mere til, har været mine “lykkepiller” 

Jeg har nu været røgfri i lidt over 7 uger!

…og jeg er pisse stolt af mig selv! …også selv om jeg har taget knap 5 kilo på… Startede ellers godt ud med 5 gange træning om ugen – lige afbrudt af en tur til Spanien med en veninde… Bonus info = daglig Happy Hour gør bestemt ikke noget godt for en krop i dvale…, men jeg går all in på træningen igen, for jeg vil ikke være ryger,  og jeg vil heller ikke tage 15 kilo på igen og være overvægtig og ked!

I dag er jeg 46 år og 1 dag 

…og jeg er glad! Glad for livet! Glad for det jeg har opnået siden 18. september sidste år! Glad for mine livserfarings-rynker! Glad for de mennesker jeg har i mit liv! Glad for de sindssyge mange lykønskninger og hilsner jeg har fået på de sociale medier, telefonopringninger, sms, kort, blomster og fantastiske gaver i forbindelse med min fødselsdag. Jeg føler mig priviligeret, heldig og elsket!

Jeg føler mig så klar!

…til at være 46 år! Til at leve livet! Elske livet med alt hvad det bringer med sig! Der er stadig lidt udeståender med hussalg og søn i klargørings mode til at forlade matriklen…, men jeg lover at holde dig opdateret!

Livet er som et eventyr, og jeg skriver selv næste kapitel!

Tak fordi du læser med – Velkommen til kapitel 46

Længe Leve Livet