Det her gør mig glad!

Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Jeg sidder her på en solrig dag – en helligdag som det er idag, og fik lyst til at skrive om de ting der gør mig glad.

Jeg tænker faktisk, at det kunne være sundt for de fleste at gøre – da man måske nogle gange, i en travl hverdag – med karriere – familieliv m.m. kan glemme de ting, der gør én rigtig glad.
Og det er helt sikkert som det er skrevet her og mange andre steder – at vi bare bliver bedre til alt det andet – når vi husker os selv!

Så hvad gør mig glad?

👦🏼 Min søn! Ham har jeg lavet!
Jeg bar ham i 9 måneder – sagde farvel til min slanke og (u)perfekte ung-pige krop – jeg græd af lykke da jeg så ham i øjnene første gang – og det kan nærmest stadig ske for mig den dag idag. Han er en dejlig dreng – han er smuk – sjov og så er han min! Jeg har altid ville have børn, inden jeg blev 25. Jeg fik ham som 24 årig – og det er det bedste der nogensinde er sket mig.

🌸 Blomster. En simpel ting som blomster.
Jeg elsker dem – og kan nærmest ikke pege på en favorit! De dufter og de er smukke – og jeg køber tit blomster til mig selv.
Som ung pige arbejdede jeg lige tværs over vejen fra vores hus, i blomsterhandleren. Jeg elskede det! Jeg bandt buketter – jeg lavede blomsterdekorationer – jeg ekspederede og jeg var omgivet af blomster dagen lang. Det gav lidt til min kreative side – som fylder så meget i mig.

☀️ Solen!
Jeg kan slet ikke beskrive hvad det gør ved mig, når jeg slår øjnene op om morgenen og jeg ser ud af vinduet, og jeg ser at solen skinner! Det er det bedste! Mulighederne er nærmest uendelige når solen skinner – uanset hvor koldt det så er. Det giver bare alt en skøn glød – og jeg kan nærmest energien strømme ind i mig! Det kan være farligt, i et land som Danmark at være Så glad for solen, som jeg er. Men jeg klarer mig på de grå dage også.

🍫 Chokolade! Ja hvad skal jeg sige..
Det er vist også bevist et sted – at det er sundt for os, og især for os kvinder. Det synes jeg bestemt at jeg læste engang. Men jeg synes det smager så lækkert – stort set i alle afskygninger. Chokolade kan til dels trøste mig, få mig i bedre humør, holde mig i balance og så kan jeg tåle det (jeg tager heldigvis ikke sådan super meget på). Så Jeg holder fast i chokolade! Og minimum én gang om måneden – har jeg decideret Brug for chokolade – I kan måske gætte hvornår!

🎤 At synge! Det har fulgt mig altid!
Jeg har sunget siden jeg var helt lille. Langt mere end gennemsnittet. Jeg har egentlig altid være “go” til det – men med årene er jeg blevet bedre og bedre. Hvis man dyrker noget rigtig meget, så bliver man bedre. Og jeg har altid vidst, at jeg skulle noget med musikken.
Som helt lille – husker jeg tydeligt hvordan jeg også efterlignede instrumenternes lyde i musikken som min mor spillede på anlægget. Jeg havde tilmed en mundharmonika som jeg elskede meget højt – jeg sov med den!
Men instrumenterne bevægede jeg mig væk fra – desværre et eller andet sted, jeg er til gengæld Så glad for jeg holdte fast i det instrument som jeg er født med.
Jeg elsker at bidrage med min stemme, til folks vigtige begivenheder i livet.

✈️ At rejse! Og jeg har slet slet ikke gjort det nok!
Jeg elsker oplevelser generelt. Men at komme afsted – langt fra hverdagslivet trummerum og hjemmets rammer – gør bare noget ved én. Væk fra opvask – vasketøj – oprydning – væk fra det hele!
Jeg er klart mere til solskin – end jeg er til sne og ski. Og at ligge dagen lang ved en pool – med rom og cola og masser af is i glasset, at hoppe i vandet i ny og næ når jeg har det for varmt – at se min søn plaske rundt i børnepoolen og nyde livet – det kan ikke beskrives! Vi SKAL afsted i år!

🍽 At tage ud og spise. Jeg Elsker mad!
Og at tage ud at spise, er = flere gode ting. Dels, så spiser man mad – som profesionelle har stået og kræset for. De har taget en uddannelse og kan klart frembringe nogle smagsoplevelser som jeg ikke selv kan. Jeg skal ikke gøre noget! Jeg skal ikke lave maden – jeg skal ikke dække bord – jeg skal ikke rydde ud og tage opvasken. Jeg skal bare nyde en oplevelse som pryder min smagssans – og så er det altid forbundet med skønt selskab! Jeg elsker at spise ude – og min søn og jeg gør det også jævnligt. Han kan stadig finde på at sige “og vi skal slet ikke rydde ud, vel mor?” – “Nej, ik’ idag skat”, er mit svar..

Jeg elsker mange ting! Meget gør mig glad!
Jeg elsker at have projekter – jeg elsker bolig og indretning, grønne planter – jeg elsker min familie meget højt – mine venner og veninder, at være i selskab med skønne mennesker, og dem har jeg efterhånden utrolig mange af i mit liv.
Jeg elsker mit arbejde – jeg elsker musikken og jeg elsker Kvinderudenfilter.dk og alt der følger med! Menneskerne – ambitionerne – fremtidsaspektet i det hele.

Og afslutningvis efter dette indlæg – vil jeg så læse det hele igennem – og så huske mig selv på, at det er de ting, som jeg skal holde fast i.

Måske at du har lyst til at lave den samme øvelse?

Del meget gerne hvad der gør dig glad – med Kvinderudenfilter.dk. Vi vil meget gerne publicere din skrivelse, så du altid kan finde tilbage til den. Du kan dele her.

Hvis du deler nogle andre steder – så hashtag meget gerne med #dethergørmigglad – jeg ville elske at følge med!

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg