“Et bord til én, tak”

Det var ret så svært at få de ord ud over mine læber.. Jeg tager Jer lige tilbage til da jeg skulle være med i dansk melodi grandprix i starten af februar, i Aalborg.

Udover at det i sig selv var vildt spændende – så var der også lidt andet spændende, som skete i forbindelse med det.

Den dag jeg skulle til Aalborg, det var onsdagen inden – der slog det mig pludselig, at jeg aldrig har rejst alene. 
Jo jo – jeg har da taget toget alene til Aalborg, dengang jeg havde en ungdomskæreste deroppe. Men jeg havde aldrig skulle ud til lufthavnen alene, flyve alene – og afsted alene på den måde.

Det skulle jeg nu. Jeg var så heldig at min storesøster kørte mig derud, og i øvrigt fulgtes med mig ind i lufthavnen så langt hun kunne. Jeg synes allerede jeg havde glemt hele trumlerummen derude nemlig. Hvordan tjekker jeg ind – hvor gør jeg af mine ting, hvad med min make up i håndtasken og osv. osv. Det er sikkert at sige, at jeg faktisk fik lidt sved på overlæben, i dunene dér – som jeg stod med jakke og halstørklæde på og skulle hive alt op ad håndtasken, i håbet om at det kunne være i én af de der små poser. Mere måtte man vist ikke have med.

Nå – kys – kram – farvel søs, nu må jeg vist hellere begive mig videre, på egen hånd.

Øj!
Så hen til kontrollen. 

Op med kamera, op med computer, op med lader – af med ur og jakke osv. Jeg fyldte pludselig 4 af de der bakker, fordi det ene ikke må ligges sammen med det andet og hva’ ved jeg.

Men som om at det var nok! Jeg bibbede. Til sidst stod jeg kun i mine bukser – og en tynd lille stropbluse, da ordene fra kontrolløren lød, “Nu behøver du ikke tage mere af”. “Ihhh jamen tak – det var da venligt af dem – du havde sgu nok heller ikke fået mig til at tage mere af”, tænkte jeg i mig selv!

Nå, på med stilletter, bælte – bluse og trøje igen – og så afsted med al mit happengut!

Tiden i lufthavnen var spøjs.. Hyggelig at tulle rundt der, men samtidig også lidt underligt, alene…

Jeg skulle flyve med artisten som skulle synge ‘Sang nr. 10’ – og han var super flink. Så var jeg jo heller ikke helt alene ombord på flyet – selvom jeg mødte ham for første gang den dag, hvor jeg altid får så ondt i ørerne. Jeg kan ikke udligne tryk – så mine ører, nogle gange mere end andre, gør ret så ondt når jeg skal flyve.

Men det gik.

Det hele gik! 

Om torsdagen skulle jeg først til prøver ude på venue senere om eftermiddagen.

Så jeg gik en tur. Ind til byen, til gågaden og gik og kiggede lidt… Det i sig selv, kan jeg sagtens hitte ud af. Shopping er det jeg gør bedst nærmest – også på egen hånd. Jeg farede dog vild i Salling. Jeg anede ikke hvad det var – men det mindede jo mest af alt om vores Magasin her i København. Men inden jeg så mig om – havde jeg fået forvildet mig op på en anden etage – hvilket jeg hurtigt glemte – så I kan nok forstå min forvirring da indgangen jeg kom ind af – havde rykket sig.

Nå, jeg fandt ud – og jeg var super sulten. 

Uden for Salling – stort set – stod jeg i et kryds, med McDonalds overfor mig, til venstre – Burger King lige ved siden af mig på højre hånd og Jensens Bøfhus skråt overfor, til højre. 
Jensens bliver det, tænkte jeg! Det også længe siden jeg har været der, fortsatte jeg inde i mit hovede. Men jo tættere på jeg kom, jo langsommere blev skridtene. 

Øh – hvad nu? Skal jeg bare gå ind og bede om et bord til én? Det havde jeg aldrig prøvet før – at gå ind et sted, og skulle sidde ned og spise, alene. I mine 31 år – aldrig. Vildt nok ik’?

Jeg havde min gode kammerat i røret som grinte.. ‘Bare sig at de andre kommer om lidt’, sagde han.

Ej, tænkte jeg, det gør jeg sgu ik’. Nu tager jeg mig sammen og går ind og bestiller et bord til én!

Og det gjorde jeg. Måske at det var min anstrengelse i det indre, der gjorde at jeg følte at hun lige kiggede en ekstra gang, som jeg stod rankt og sagde. “Hej – jeg vil bare gerne bede om et bord til én tak.”

Jeg kan jo håbe at blikkene fra de øvrige tjenere, især en af det andet køn – kun kiggede fordi at jeg så sød ud, og ikke fordi at jeg sad der alene…

Men det var faktisk helt okay. Til at starte med klamrede jeg mig lidt til min kammerat i røret – hvorefter jeg sagde ‘nu vil jeg gerne have mad-ro’.. 

Så her sad jeg, alene på restaurant, og spiste min bøf og fritter – 2 forskellige slags fritter OG to sauce. Ja, jeg var åbentbart ikke pinlig over at bestille mad som jeg plejer, nærmest til 2.