Kære Kvinderudenfilter,
Jeg står i et dilemma, som jeg synes har været svært i mange år nu, og som kun er blevet værre.
Jeg er gift med en mand som har 4 børn fra tidligere ægteskab.
Jeg har det fint med børnene, de er voksne og har selv børn.
Vi er høflige men vi ringer ikke sammen når der er noget.
Alt foregår via deres far, hvis der f.eks. er alvorlige ting. Ingen kontakt til mig.
Børnene inviterer til fødselsdage, deres egne, og børnebørnenes. Det er hyggeligt.
Men hyggen går af når hans eks kone altid er inviteret med, og min mand og hende ikke taler sammen.
Det giver en meget trykket stemning.
Børnenes svigerforældre er der også, og de bemærker også stemningen.
Men det er mest mig, som så føler at jeg skulle være blevet hjemme.
Jeg synes at de burde holde fødselsdagen af 2 omgange, når det er sådan. Alternativt skal jeg afholde mig fra at komme.
Min tanke er at børnene gerne vil se far og mor sammen, men børnene er jo over 40 år.
Og deres børn, børnebørnene, mærker også den stemning der er.
Sidst vi var samlet kom min mand til at sige til sin ex; ’Kan du huske de trøjer du strikkede?’ Hun svarede ham ikke, der var total tavshed.
Hvad er jeres råd?
Børnene vil jo tilsyneladende gerne se deres far og mor sammen igen.
Og min mand vil ikke være med til at komme en anden dag.
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Min kæreste var mig utro, og han holder stadig kontakten med hende
Kære brevkasse, Min kæreste var utro og forlod mig til fordel for sin yngre kollega. Han og jeg
Excentrisk eller blot en løgner? Hvad skal jeg gøre?
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i en ret kompliceret situation og håber, I kan give mig nogle råd. Jeg
Jeg kan ikke lide min søns nye kæreste
Hvordan skal jeg forholde mig ? Begge mine sønner er blevet skilt efter mine tidligere svigerdøtre havde været
Hjælp! Min kærestes bror flirter med mig!
Hej eksperter. Jeg er en kvinde på 32 år, og er sammen med min skønne kæreste, og det
Du skal holde op med at lade det gå dig på. Børnene er voksne – de har tilsyneladende accepteret, at du en del af deres fars liv. Børnene kan aldrig stilles til ansvar – de har ikke haft et valg. Som voksen skal man sluge disse kameler – børnene inviterer så møder vi op. Du kan ikke forvente, at de skal dele alt med dig – far/mor må og vil være førstevalg. Du er en person, der er bragt ind i deres liv – som de rent faktisk ikke har bedt om. Deres forældre har haft et liv sammen, accepter det, og det vil altid være en del af deres familie og det, de har sammen.. Du har forhåbentlig også haft et liv, før du mødte din mand. Du kan være heldig – hvis du selv gør en indsats, at de bliver mere fortrolige med dig / lukker dig ind – men det kræver hårdt arbejde – det kræver at vi stiller op, og byder os til. Og at vi aldrig dømmer og fordømmer. Vi er der, som voksne personer i deres liv. Så byd ind, accepter, døm ikke, fordøm ikke, accepter. Og sæt børnene og børnebørnene i første række – det er og vil altid være det vigtigste i deres forældres liv. Accepter at den plads får du aldrig men tag imod det, de giver dig. Hilsen fra en med egne børn og et “medfulgt” barn. Som heldigvis lever i fes og harmoni med egne børn, medbragt Brian, eks’er og familier på alle sider – men det har krævet arbejde fra alle sider at nå så langt.