Saved By The ‘Snaps’!

Kære Dagbog

I bedste sukkersøde Disney stil ønskede jeg at slutte året af med en ægte, romantisk fortælling, en feel good julehistorie med happyending, et ‘ – og de levede lykkeligt til deres dages ende…’ – men siden det er mit liv, så gik det selvfølgelig langt fra  sådan. 

Forestil Jer først det her scenarie med to bedste venner, dér hvor fyren er små forelsket i pigen, men respekterer hendes ønske om bare at være venner og giver hende plads og tid til at gøre, hvad der føles rigtig for hende. Han er der for hende, hjælper hende, ser på at hun dater andre fyre og trøster hende, når det så mislykkes. De laver ting sammen, alle de sjove ting, og taler om alt. Han er den her Good Guy, men pigen er der bare ikke, og derfor er de ikke kærester. Hun er ikke forelsket. 

En enkelt gang drak de for meget vin, og blev fulde, det endte med at de havde sex. Dagen efter var hun forvirret og flov, for det skulle jo aldrig være sket. Hun er bange for at ødelægge deres dybe og gode venskab, men omvendt ved han nu, mere end nogen sinde, at hun ER hans drømmepige. – Men kærlighed skal gå begge veje, og han trækker sig og lader hende være. De taler ikke sammen i næsten et år! Ren ulykkelig kærlighed! Beklager, ingen lykkelig slutning her, men ikke destomindre et hurtigt resumé af historien “Dét taler vi ikke om”…

Klip til i dag. Efter næsten et år uden kontakt, genoptog de to bedste venner kontakten til hinanden. De talte i telefon, og fik indhentet lidt af det tabte. Men pludselig var det som om tingene forandrede sig…

Fra den ene dag til den anden mærkede jeg følelser for min bedste ven, som jeg ikke tidligere havde oplevet. Frygten for at miste ham, særligt til en anden kvinde, begyndte for alvor at fylde hos mig. Jeg var ikke jaloux, nej bevares, ønskede ham alt det bedste, men bange for at miste venskabet, når en af os en dag fandt en anden partner. Tanken gjorde mig trist. Det gik op for mig, at jeg ville miste ham uanset hvad. Hvad havde jeg at miste? I bedste fald kunne jeg date min bedste ven, resten af livet?! 

Her ville Disney filmen normalt slutte! Pigen erklærer sin kærlighed til fyren. Fyren løfter hende op i sine arme og svinger hende rundt, og det hele ender i en finale af romantisk musik og kysset, hvor vi bare VED at nu har de fået hinanden… – MEN sådan gik det åbenlyst ikke!

Selv om skæbnen kom min romantiske forestilling til gode, da jeg blev inviteret til en julefrokost, inkl. partner. Først tænkte jeg: “Ja tak for lort!” Indtil værtinden ringede og spurgte hvem jeg tog med? “Ingen”, svarede jeg nærmest surt. “Jamen har du ikke en date du kan tage med?” – og så var det at min bedste ven kom til mine tanker. Han var heldigvis klar trods den korte varsel. Jeg glædede mig hel vildt til at se ham, mere end normalt. 

Min veninde gjorde mig opmærksom på måden jeg talte om ham, savnet til ham og glæden over at skulle se ham. “Tror du ikke, at det er på tide at give ham en fair chance?”

Det tog ikke lang tid at komme frem til svaret “ Jo! Tiden er endelig inde!” – og det føltes SÅ rigtigt! 

De næste par dage, forberedte jeg mig mentalt på min store kærlighedserklæring til ham, følte det næsten som et frieri. Jeg kender hans følelser, men blev alligevel usikker. Han ringede og skrev nærmest uafbrudt for at arrangere og planlægge i fht julefrokosten. Han bookede hotel, som altid, og jeg var nærmest lille pige-agtig genert, hver gang han ringede. Tænk nu, hvis jeg fik afsløret mig selv ?! 

Endelig kom dagen, og jeg var spændt som en flitsbue, glædede mig til en god fest i bedste selskab. Vi ankom til hotellet og traditionen tro, åbnede vi en flaske bobler, skålede på livet, hinanden, festen. Ja! Vi skålede på alt. 

Pludselig var klokken mange og vi fik travlt med at komme afsted. Jeg fik ikke bekendt kulør, men jeg nød uendelig meget at være i hans selskab igen. 

Det var en super hyggelig fest. Vi fik lækker mad, rosévin, og hyggede os med de øvrige gæster, selv om vi ingen kendte. Vi grinede, dansede og tantekyssede lidt ind i mellem, det var fint, men pludselig havde vi begge fået lidt for meget snaps, og tog en taxa tilbage til hotellet. Vi faldt omkuld oven på sengen, trætte og beruset. Kold før 12, som man siger. 

Jeg vågnede tidligt næste morgen stadig iklædt festtøjet, og min kammerat, som stadig sov, var også iklædt sit festtøj. “Pyha, vi gjorde heldigvis ikke noget dumt” tænkte jeg lettede og kunne mærke, at vi var sluppet billigt for skandaler og moralske tømmermænd. Dét var nok meget godt, at jeg ikke havde sagt noget, om mine følelser, jeg var vist alligevel ikke helt klar. De nye følelser var pludselig forduftet og var væk!

Billederne på min telefon illustrerede en stille og rolig aften; Der var såmænd kun ét billed, og det var af forretten, hvortil der blev serveret snaps. Ærligt, så husker jeg faktisk ikke så meget mere herefter. – Men billederne fra Selfie-kassen viste til gengæld noget helt andet. Der var de sjoveste billeder af gæsterne med rekvisitter, skøre udklædninger, lidt med balder og babser hist og her, men det var nu meget uskyldigt. Jeg blev dog mindet om, hvordan hæmninger og værdighed blev skyllet ud i takt med snapsen åbenbart var væltede ind! I bedste stil med ‘Tømmermænd i Vegas’ fik jeg billed for billed udrullet beviser af en fest, der havde været ud over det sædvanlige! En af de fester, der skal løbes op baglæns. Det startede uskyldigt, og endte pinagtigt og egentlig svært at forklare. 

Skide være med de let påklædte fjolle-billeder, det var bare sjovt, men billedet, hvor min bedste ven og jeg stod med skilte: “Mr & Mrs”, “Just married” og en pap-ring på min finger trumfede alligevel ALLE billederne! – og gav mig lidt sved på panden! Åh åh ?! Heldigvis gik vi jo kold før 12, til mit held inden det gik helt galt, og heldigvis, var vi i København, og IKKE i Las Vegas!!! Og FULDT påklædte, da vi vågnede!

Saved by The ‘Snaps’ – som man siger!  

Tiden må vise om modet vender tilbage til mig en anden gang, men ikke lige nu.

Kære dagbog, ny regl. Hermed forbud mod at drikke snaps, OG rejse til Las Vegas, og i allerhøjeste grad i en kombination. 

Må det nye år bringe bedre held!