Når man møder én der gør en forskel

Skriv om noget positivt”, sagde han. Jeg kiggede mærkeligt på ham, og spurgte hvad han mente? “Ja altså, du har blogget en del om de kvindeproblemer du har haft, og om det sygdomsforløb du har været igennem, hvad med at skrive om noget positivt”?

Det er faktisk ved at være lang tid siden, at han sagde sådan. Jeg har været i tænkeboks lige siden; hvad skal jeg skrive om, har jeg egentlig noget positivt at fortælle? Nu sidder jeg her, en søndag, i min lænestol med en kop pebermynte tea, og har besluttet, at nu skal det være!
Og du sidder sikkert og tænker: “hold… stop Helene…drop den positive historie, vi vil da vide; hvem er han?” Jo, nu skal du høre!

To mennesker mødes

Han kom dumpende ind i min messenger-indbakke en helt almindelig hverdag. Inden da, havde vi udvekslet et par høflighedsfraser ved en fælles online fritidsaktivitet. Jeg synes han var, og er stadig, en flot mand. Så da han dumpede ind i min indbakke, tænkte jeg, at han bare skrev for at være rar, og jeg svarede derfor tilbage med forbehold og høflighed. Jeg ved godt det lyder groft, men lige når der kommer til det der med mænd, er mit selvværd på samme størrelse som hullet på en synål.

Men han var åbenbart ikke lige sådan at slå af hesten. Så han prøvede lige til én gang mere, inden han helt gav op på mig, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev voldsomt bevidst om, at jeg var nødt til at vågne op, fordi det her var…. anderledes, på en god måde.

Tryghed, smil og glæde

Siden den dag, har vi skrevet sammen hver eneste dag, og vi har snakket sammen næsten hver dag. Vi mødtes første gang sådan rigtigt, da jeg var på ferie i København i sommers, hvor han viste mig rundt i byen, og vi drak vin, spiste tapas, og bare lærte hinanden at kende.
Vi snakker om alt, lige fra arbejde og musik, til hvidevarer med wifi. I starten var jeg ret tilbageholdende med at dele ud af mig selv, men med tiden er jeg blevet bedre til det. Jeg oplever en stor tryghed og tillid til ham, som gør, at jeg tør dele mere med ham, uden frygten for at han stikker i rend væk fra mig. 

Vores mange samtaler har bragt mig tusindvis af smil, og grin, men der har også været emner vi har snakket om, som har berørt mig dybt, så jeg har kæmpet en kamp, for ikke at fælde en tårer, fordi samtalerne rammer direkte ned i min “ikke god nok” opfattelse.. Jeg ved ikke om han har bemærket det, men han har i hvert fald ikke nævnt det.

Han har forandret mig

Han har vækket en lyst i mig, til at begynde at tage mig af mig selv igen, både fysisk og psykisk. Jeg er begyndt at spise sundere, jeg er begyndt at få mere motion ind i hverdagen, og jeg er begyndt at bruge make-up igen, og gøre lidt mere ud af min tøjstil. Selvfølgelig handler det lidt om, at jeg jo gerne vil tage mig godt ud for ham, men i høj grad også om, at jeg faktisk synes at jeg fortjener at have det godt.

Han accepterer mig som den jeg er. Jeg har ikke hørt ham sige en eneste gang, at det ville være cool hvis jeg var tyndere, havde en anden hårfarve eller noget helt tredje. Han tog det faktisk rigtig pænt, da jeg pludselig stod med lilla hår. Omvendt, er der heller ikke noget ved ham, som jeg gerne ville lave om på. Han kan godt være selvkritisk, men for mig betyder det intet. Jeg kan lide ham som han er.

Han har prikket til mig

Han har prikket til min indre nærigrøv, som har en tendens til at sørge for, at jeg ikke bruger mine penge. Jeg har altid haft dårlig samvittighed over at bruge penge. Han har det fint med at bruge penge, selvfølgelig uden at være økonomisk uansvarlig. Hvis der er noget han gerne vil have, så køber han det, og han fokuserer mere på kvalitet, end på pris. Det har åbnet mine øjne for, at det faktisk er okay at bruge penge på mig selv, og på de ting jeg nu engang gerne vil have til at forsøde hverdagen, eller gøre mit hjem til et sted hvor jeg faktisk er glad, tryg og kan lade op.
Han har sågar brugt penge på at sende mig blomster, bare fordi han havde lyst. Det er der aldrig nogen mand der har gjort for mig før, så ja.. der fældede jeg lige en enkelt glædeståre, og jeg sagde vist tak til ham 100 gange.

Han har givet mig kærlige spark, så jeg stille og roligt er kommet i gang med det husprojekt, som for længst er vokset mig over hovedet, og som jeg har mistet alt begejstring for. Han har sågar taget med mig i IKEA, for at finde inspiration til nyt køkken. Det er første gang, nogensinde, jeg har været i IKEA uden at købe noget som helst. Ikke engang en dørmåtte til en femmer, eller en kanelsnegl. Jeg kom ikke engang ud med IKEA-kataloget. Men vi hyggede os, og imens vi stod der i IKEA og diskuterede, blev jeg overvældet af den her følelse af at være glad, sådan helt ind i knoglerne. Han gør mig sgu glad!

Oplevelser, der betyder alverden

Vi forsøger at se hinanden så meget som muligt, nogle dage hos ham, nogle dage hos mig. Vi har begge krævende jobs, og vi er ikke just naboer. 

Han er klog, og når jeg er hos ham, tager han mig med ud og viser mig byen, og fortæller historier om bygningerne, områderne og oplevelser han har haft der. Sidst jeg var der, viste han mig Christiania, et sted jeg aldrig ville have tænkt på at besøge selv. Han har indviet mig i hans hobby med musik, noget jeg har været dybt fascineret over, og meget taknemmelig for at han vil dele med mig.

Når han er her ved mig, har jeg vist ham steder i byen, bl.a. har vi gået tur på Fredericia vold, og vi tager ud og spise god mad, snakker og hygger os.
Det lyder måske som en lille ligegyldig ting, men for mig betyder det alverden, at tilbringe den tid sammen med ham, og få de oplevelser med ham. Jeg nyder alle hans fortællinger, og jeg nyder hvert et sekund af vores tid sammen. 
Og der er så mange ting jeg gerne vil opleve sammen med ham, når situationen tillader det.. indtil da, planlægger jeg bare.

Det føles godt

Nogle dage har vi begge arbejdet hjemmefra fra hans hjem, og der har jeg taget mig selv i at sidde og kigge på ham, imens jeg smilte og kunne mærke sommerfuglene i maven blafre. Men der har også været episoder, hvor jeg har kigget på ham, og tænkt: hvad vil han dog med sådan en som mig?. Der har været episoder, hvor han har sagt noget, ment i sjov, som har givet rifter i et sår inde i mig, og derfor har fået min usikkerhed til at springe op, som en trold fra en æske. Så har jeg lige måtte trække vejret dybt et par gange, og tage en dialog med mig selv om ikke at gøre en fjer til ti høns, eller hvad man nu siger. 

Sandheden er bare, at det her stykke mandfolk på en eller anden mystisk måde, har fået slået hul på den betonmur jeg ellers havde bygget op omkring mig, og det føles virkelig godt! Han gør mig glad, han udfordrer mig, gør mig nysgerrig, og jeg vil gøre mit allerbedste for at give lige så meget igen af hvad han giver mig. Det er vigtigt for mig, at han ved, at jeg synes han er sød og et fantastisk menneske, som jeg er lun på. Det er vigtigt for mig at han ved, at jeg værdsætter ham, og vores venskab.