På lørdag er det to år siden, den her elskede lille pige kom til verden. En ganske speciel dag på mange måder. Dagen hvor vi for to år siden, endelig, efter en del forsøg og tre aborter i rygsækken, blev forældre. Vores mirakel.
Men i år også en dag, hvor jeg skal være væk hjemmefra og dermed ikke være hjemme til at kysse, kramme og fejre min lille pige. En sørgmodig dag for mit store moderhjerte.
Situationen er den, at jeg er blevet tilbudt en plads på noget, som efter mit kræftforløb, ligger mig meget nært. En sag jeg brænder for og derfor ikke kan takke nej til.
Desværre, falder undervisningsweekenden oveni Lillys fødselsdagsweekend og det har været med et tungt moderhjerte, at jeg har takket ja til pladsen og dermed takket nej til fejringen af Lilly.
Selvom det er svært for mig, samvittigheden er druknende og mit moderhjerte græder, vil jeg det rigtig gerne. Og derfor gør jeg det.
Nogle gange skal man gøre ting for sig selv, som måske ikke harmonerer med omgivelserne eller kalenderen. Simpelthen fordi man ikke kun er mor, men også menneske. Og som menneske har man selv drømme og håb for fremtiden, hvilket er grunden til at jeg gør det.
Jeg tager væk i en hel weekend til det store København og lader Lilly hygge sig med sin far. For far er også god nok og far kan om nogen fejre hende med manér.
Jeg forsvarer mit valg med at hun alligevel ikke husker det, og hun blev fejret af hele familien i lørdags. En dag jeg slet ikke ville have været foruden.
Dagen, hvor hele familien er samlet om fejringen af denne her lille pige, er langt højere prioriteret end selve dagen, da det også er den dag, hvor kærligheden, glæden og gaverne er flest. I hvert fald i år.
Fremadrettet, vil den dårlige samvittighed for ikke at være der på hendes fødselsdag i år, helt sikkert hjemsøge mig. Og derfor vil jeg heller ikke undvære hende på hendes fremtidige fødselsdage nogensinde igen. Hvis det står til mig, manden og Lilsen.
Har I nogensinde været væk fra jeres børn på deres fødselsdag?
Og i så fald, hvordan kommer man bedst igennem dagen?
Kærligst Tatjana
Følg gerne med på Instagram:
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her:
Seneste indlæg
Hvor blev mor af?
Mor er væk ligesom far er normalvis, men i dag leger vi omvendt land. Jeg har de sidste
Bananpandekager
Jeg er normalvis ikke til bananpandekager, da jeg ikke er den store bananspiser. Ja, jeg kan faktisk ikke
Putninger fra helvede
Ærligt, så går det skide godt her i huset med at hænge ud med den 2-årige bavian 24/7.
Kære krop, undskyld
Kære krop, undskyld. Undskyld for alle de gange jeg har tilsvinet dig. Undskyld for de gange jeg har
5 grunde til at jeg “hader” mit barn #5
Did you miss me? Eller i hvert fald mine grunde til at hade mit barn? Det er da
That’s the way the cookie crumbles
Kender du det at en cookie bare ikke altid er nok? Derfor er der nu en lækker treat
Dette indlæg har 1 kommentar
Søde Tatjana.
Jeg forstår så udmærket godt dine tanker og dine følelser om at være væk fra dit skønne barn på selve hendes fødselsdag.
Men du skriver det jo så fint, at du er nød til at tage til dette kursus, for din egen skyld og fordi det er noget du brænder for.
Lilsen ved ikke at hun har fødselsdag på lørdag og for hende var det hendes DAG sidste lørdags, hvor hun er blevet fejret og forkælet, og så bliver hun endda forkælet endnu en dag sammen med hendes elskede far, som jo er en skøn og kærlig far, så når du drager mod København, ved at hun er i det bedste hænder hun kan være, når hun nu ikke er i din favn.
Husk på alle de mange andre dage, hvor i er tætte sammen, de er – for mig – ligeså vigtige – som at fejre hende på sin fødseldag <3 Hun er elsket og omfavnet og bliver set – og det er for mig det vigtigste i verden <3
Jeg har selv måtte rykke rundt på min søns fødselsdage, da jeg har været til div. danseturneringer, haft undervisning på de dage han har fyldt år, og han har på intet tidspunkt sagt til mig, at han har følt sig svigtet, for istedet så har jeg holdt fødselsdag med alle dem der har ham kær på en hel anden dag, hvor han er blevet fejret fra morgen til aften og han har jo fået gaver og kærlighed fra alle – også selv om det ikke lige var på dagen.
På dagen har familie og venner ringet til ham og ønsket ham tillykke og han har vidst at om nogle dage, så skulle de fejre ham.
Så søde T. pak du din dårlige samvittighed væk – det hjælper dig ikke at slå dig i hovedet – men klap dig selv på skulderen og ros dig selv for at være den bedste mor der findes for Lilly – hun får så meget kærlighed og opmærksomhed og hun ved at hun er elsket af begge sine forældre <3