10 tings tankemylder #3

  1. Jeg har virkelig indset hvor anderledes humor danskere har. Jeg har det med at ændre stemme når jeg fortæller en joke eller noget sjovt, og det fangede min chef bare slet ikke den anden dag. Han kiggede bare skeptisk på mig og udbrød ”Slap af, slap af”.

  2. Note-to-self: skru ned for joksne omkring polsk chef, så han ikke får mistanke om hvor vanvittig du egentlig er.

  3. Det går egentlig ikke så godt med at holde det hemmeligt at jeg er lidt cray’ cray’. Kom også til at fortælle min kollega, at jeg havde svedt så meget af at sidde ned, at det lignede jeg havde tisset i bukserne. Nu tror han også at jeg er vanvittig.

  4. Hvis en fyr skriver til dig: ”we literally live two minutes from each other. Need to do something with this, I guess”, er det så fordi han ikke har nosser til rigtigt at invitere dig ud, og bare bruger det faktum at I bor tæt på hinanden som en undskyldning?

  5. Tabte noget udstyr på arbejde i dag til en værdi af flere tusinde kroner…… det gik heldigvis ikke i stykker *tørrer sveden af panden*. Det er ligesom når man taber sin telefon med skærmen ned af, og det føles som en eller anden form for syg russisk roulette, når man så griber efter den, for at se om skærmen stadig er hel.

  6. Jeg kan ikke fatte hvor glad jeg er for at jeg endelig kan skide igen. Til jer der har haft forstoppelse, you know the feeling! Til jer andre, vær’ stolt af jeres krop, den kan godt finde ud af at sortere affald.

  7. Ej så er min krop jo den der ene dame på hele villavejen, som IKKE kan finde ud af at sortere sit affald, og hvor er det hele bare ender i et stort mess – det passer jo faktisk meget godt.

  8. I Frankrig er det en meget almindelig ting at have toilettet i et separat rum, ved siden af badeværelset. Ved I hvor irriterende det er når man bruger organic cup? Jeg har listet fra toilettet og ind på badeværelset med min blodige kop – og virkelig holdt tungen lige i munden for ikke at spilde blod på gulvet – for så at skylle koppen, og så liste tilbage (oftest med bar røv), og virkelig håbe på IKKE at støde ind i nogen. Jeg er heldigvis ikke blevet afsløret endnu, men menno kommer jo heldigvis igen i næste måned, og næste måned, og næste måned. Glæder mig allerede…

  9. Vil lige dedikere det her punkt til hvor fucking sej jeg stadig er til at stå på ski! (Man skal jo huske at rose sig selv – det har jeg lært efter mit sidste indlæg). Lovede at jeg ville hjælpe nogle af mine drenge venner med at lære det, og jeg skal love dig for at de havde brug for hjælp, hahaha. Jeg faldt seriøst om på pisten af grin – sender lige en virtuel undskyldning herfra – jeg havde glemt hvordan det var at være nybegynder.

  10. Der var én af dem der seriøst fik stukket skien IND I pisten – jeg troede skien var brækket, indtil vi fik hevet skien ud igen. Det var næsten helt imponerende. Efterfølgende kørte han så ind i to hegn og væltede omkuld nede for enden af pisten, så var det vist også tid til pandekager.

Læs også: 10 tings tankemylder #2

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra Tanketyven

Skriv et svar