Et spørgsmål, jeg får i ny og næ af mine døtre. ”Ja lille skat, du er smuk, men det aller vigtigste er, at du er en god og kærlig pige med hjertet på rette sted”. Noget i dén stil lyder svaret, når jeg får dét spørgsmål. For selvfølgelig synes jeg som deres mor, at de er de smukkeste skabninger på hele denne jord.
Og hvor kommer de tanker og spørgsmål fra hos en 10-årig lille pige, der efter min – til tider noget gammeldags – tankegang burde lege med Barbie-dukker og hoppe i sjippetov? Det kender vi jo alle sammen svaret på. Det skide net. For begge mine piger er faldet dybt i You Tube fælden med diverse makeup tutorials og uintelligente you tubere, der ikke bestiller andet end at lave trutmund… Ja ja, nu lyder jeg som en sur, gammel dame. For var det meget anderledes, da jeg var barn? Dengang havde vi ikke adgang til nettet, men jeg pyntede mig da alligevel, fra jeg var helt lille og så på standarddansernes kjoler i TV’et. Jeg lånte min mors sko og læbestift og elskede at være ”fin dame”. Ligger det mon i vores kvindelige DNA, at skønhed optager os fra, vi er helt små og gennem hele livet? Det er vel noget af dét, der gør, at mænd drages (som Missemøge fra Matador så rigtigt siger 😊).
Vi er nok alle enige om, at det er og bliver det vigtigste, hvordan vi er som mennesker, og ikke hvordan vi ser ud. Men helt ærligt, så tror jeg, at livet er lige en anelse lettere med lidt udstråling og et attraktivt ydre. Skønhed er mange ting og kommer an på øjnene, der ser. Den smukkeste kvinde kan have de mest døde øjne. Og den mindre heldige kvinde kan have den mest skønne udstråling, som blæser alle bagover.
Som mor til to piger på hhv. 10 og 13 år er jeg deres primære rollemodel. Jeg synes jo, at de ser alt for mange videoer på nettet, hvor al fokus er på udseende og skønhed. Og jeg kan slet ikke have, hvis de duller sig for meget op og gør sig til på diverse sociale medier. Men. Jeg har jo altid selv gået op i, hvordan jeg ser ud. Jeg elsker at købe mig fattig i lækre cremer og makeup og går helst ikke ud uden bare lidt makeup og en lækker kjole. Så hvor meget er for meget, når man har to små piger, der ser op til en? Jeg er meget ambivalent omkring al den skønhedsfokus, der er alle vegne og mener jo et eller andet sted, at man bare skal ældes med ynde og bære sin alder smukt. På den anden side sidder jeg her med hævede øjne, efter jeg har fået taget 12 mm af begge øvre øjenlåg forrige uge. Og hvorfor gør jeg så sådan noget? Fordi de tunge øjenlåg irriterede mig fysisk, men helt ærligt, så er årsagen da klart mest kosmetisk. Fordi jeg syntes, jeg begyndte at se mere træt ud end godt var. Min egen mor går stadig med knaldrød læbestift hver dag, og jeg synes, det er skønt. Det kan godt være, at alderen siger én ting, men hvis nu jeg føler mig yngre end min faktiske alder? Jeg har siden de sene teenageår dyrket megen sport. Jeg har danset, arbejdet som aerobicinstruktør i mange år og er stadig meget fysisk aktiv (også på trods af fem operationer i benene og en i skulderen – ja ja overdreven sport er IKKE sund ☹). Dengang var det mere for at se godt ud – i dag dyrker jeg sport, fordi jeg tror på, det er livsforlængende, men ja, gu er det da også for at holde mig fit. Og glad. For det gør mig så glad at få pulsen op 😊. At vise mine børn, at sport er en naturlig del af mit liv, mener jeg kun, er meget sundt at få med for mine børn. Så. Er jeg en god rollemodel, eller ej?
I kan nok fornemme, at jeg er noget ambivalent ift. mine egne skønhedsidealer og hvad jeg giver videre til mine piger. Hvad er jeres holdning som rollemodeller for jeres døtre? Hvornår er det for meget?
(… Min kærestes kommentar til mit indlæg er: Det er det indre, der tæller og det ydre, der tænder. Forstået på den måde, at de fleste af os lever i forbifarten og der når vi sjældent derind, hvor det virkelig tæller – og så bliver det det ydre, der tænder.)
KH Katrine
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
Nu er jeg jo kun mor til en dreng, men kan da godt høre på ham den 13 årige, hvad han kigger på hos pigerne… 😉 Jeg har det nøjagtig ligesom dig og det kunne have været mig der skrev det indlæg, hvis jeg var mor til piger.
Det indre tæller klart, men det ydre giver et førstehåndsindtryk, men jeg tror også på, at hvis man gør lidt ud af sig selv med tøj, makeup og at være soigneret og smilende, så kommer man rigtig langt. Men ja, jeg har selv fået lavet ting og sager og jeg gør det gerne igen, da det giver MIG en velvære, at vide jeg ser ud som JEG ønsker det og ikke ligner en træt hængt kat.
Jeg kan godt forstå du er ambivalent, for man vil jo gerne have de får lov at være børn så længe som muligt, og jeg synes de er tidligere og tidligere på den med makeup osv… men måske er det fordi jeg selv levede i en håndboldhal med lange H2O strømper og hestehale…