Det startede alt sammen med en opvaskemaskine…

Det her indlæg handler lidt om en opvaskemaskine. Eller sådan da. Følg med, så finder du ud af hvad jeg mener 🙂

De første måneder ungerne og jeg boede i lejligheden, var der enormt mange praktiske ting, der skulle ordnes. Både i forbindelse med flytningen, skilsmissen, økonomien, travle tider på arbejdet o.s.v.

Når jeg tænker tilbage, så levede jeg på adrenalin og på en ufattelig styrke, som jeg ikke aner hvor kom fra. Ren overlevelse måske. Men jeg tror også jeg var lidt på autopilot faktisk. Der var ikke tid til at ”føle” noget ihvertfald.

Men altså, tilbage til opvaskemaskinen. Jeg havde ikke en opvaskemaskine, da jeg flyttede ind og tænkte, at det var da ikke noget problem. Hvad gjorde man i gamle dage da? Hvis min farmor kunne vaske op i hånden, så kunne jeg også. Min farmor er en stærk kvinde, som har været landmands-kone i mange år. Hende tænker jeg ofte på, når noget virker svært.

En typisk eftermiddag for mig og ungerne så ofte sådan her ud. Ind ad døren lidt før kl. 17 (jeg havde fri fra job kl.16 og ca. 35-40 min. kørsel) Så var det i gang med at lave mad. Målet var kl. 18, at der, skulle vi senest kunne sidde ved spisebordet og spise.

Kl.19 gik jeg i gang med at putte min datter og derefter min søn. Var jeg heldig, så sov de begge to kl.20.

Derefter skulle jeg gøre køkkenet rent, rydde op (Ja børn kan nå at rode på ufattelig kort tid), og så derefter tage opvasken. Efter opvasken var der måske vasketøj, der skulle ordnes. Ja, faktisk blev klokken ret hurtigt 22.00 og jeg blev for træt til at lave mere. Godnat til mig. Jeg var fuldstændig og komplet brugt.

Efter et par måneder på denne rutine, blev jeg træt af at tage opvasken i hånden.

Jeg købte en brugt opvaskemaskine for en kasse øl, på en køb og salg side på facebook… Bum.

Min farmor havde trods alt et lidt anderledes arbejdsliv:-) Jeg brugte derefter mit fantastiske netværk og fik den installeret. Sådan!

Jeg var fuldstændig VILD med at have opvaskemaskine!

Ja det lyder måske skørt. Men at få den opvaskemaskine gjorde faktisk en utrolig stor forskel. Jeg fik pludselig tid til at tænke lidt mere over livet og slappe af.

Fordi nu var jeg alene, og hvad så nu? Og der forsvandt adrenalinen og min styrke. Jeg var pludselig på vej ned. Jeg tænkte det måtte være det man kaldte skilsmisseblues.

Fordi hvad var formålet med livet nu? Hvad havde jeg egentlig lyst til at gøre med mit liv, udover at være mor?

I en af mine weekender hvor børnene var hos deres far, var planen at tage til KBH og besøge min kære storebror og hans kæreste. Jeg havde dog lige fået mit hjerte knust af min allerførste flirt. (Ham skal jeg nok komme ind på en anden dag). Så det hele væltede faktisk lidt for mig.

Fredag eftermiddag var jeg grædefærdig, og aflyste mit Gomore lift til KBH. Jeg bookede et nyt Gomore lift næste dag, hvor jeg skulle af sted lidt over middag.

Lørdag formiddag stod jeg op, med den her forbandede tristhed i mit hjerte. Noget blev jeg for filan nød til at gøre!

Jeg tog mig en times HIIT træning foran fjernsynet (Halleluja for Cromecast og Youtube) og så gik jeg en lang tur i skoven. Det var forår og solen skinnede. Det var perfekt til en gåtur.

På min gåtur væltede der dog en HEL masse minder op. Allesammen minder, fra de 10 år jeg havde boet i byen og minder som jeg havde sammen med min nu eksmand. Jeg græd….(og jeg håbede, at ikke alt for mange forbipasserende, så mig) Men det gjorde mig også godt, på en ganske særlig måde. Svært at forklare. Det var nok bare godt at få det ud på den måde. Det gjorde ondt, men det var også befriende bagefter. Jeg var dog stadig trist og at komme lidt væk hjemmefra, var nok ikke så dårlig en idé endda.

Jeg tog til KBH og havde faktisk en god tur. Der blev i hvert fald tænkt lidt mere over tilværelsen.

Da jeg kom hjem, fik jeg en idé. Eller det var nok nærmere en plan end en idé.

Jeg skrev alt det ned, som jeg i mange år, enten havde snakket om eller tænkt på at gøre. I mit forrige indlæg skrev jeg om At turde drømme uden begrænsninger. Det var lidt det jeg nu skulle i gang med.

Det var både små og store ting.

Såsom.

• Komme i form, få en stærk krop og få trænet det der mavefedt væk.(gør vi ikke alle det? 😉
• Optræde med musikken.
• Statist i en film, reklame eller lignende.
• Single ferie.
• Drømmerejsen til ? – Ja, bare et sted jeg ikke havde været før!
• Frivillig til SMUKfest

Derudover skrev jeg ned hvorfor jeg skulle gøre de her ting, og hvad jeg ville få ud af det. Det skulle ligesom være motivationen.

Og så skrev jeg ned, hvordan jeg skulle nå mine mål. Det kan man godt kalde delmål.

Nogle af mine mål var hurtigere at nå, andre krævede lidt mere tid, mange delmål og lidt mere arbejde end andre.

Jeg gik IKKE i gang med alle mål på én gang. Jeg gik i gang med det mest håndgribelige. Og det var træningen.

I slutningen af 2017, var det eneste jeg ikke nåede, det var at optræde med musikken. Men til gengæld fortsatte jeg mit samarbejde med guitaristen, hvilket ikke kun gjorde mig en bedre sangerinde, men jeg fik også fornøjelsen af at få en god ven, som også selv havde været hele rumlen igennem med at blive skilt og have børn i det også.

Omstændigheder i hvert vores familieliv, gjorde dog at det til sidst var for svært at mødes jævnligt og dermed få vores fælles plan om at komme ud at optræde, til at lykkes. Så det ebbede desværre lidt ud, og jeg måtte fokusere på nogle andre ting.

Derudover venter drømmerejsen stadig. Men denne sparer jeg stadig op til, og i 2019 håber jeg pengene rækker til at tage drømmerejsen. Enten alene eller med en ven/veninde.

Det var målene for 2017.

I 2018, drømte jeg bl.a. om at skrive på en blog. Og tadahh, here I am 🙂

Et eksempel fra min notesbog med et af mine mål. 

Min pointe med mit indlæg er, at min nedtur vendte til optur, så snart jeg havde nogle mål at gå efter. Noget at se frem til. Men man skal gøre det, så snart skilsmisse blues’en viser sit grimme ansigt. Ikke vente.

Uanset hvem der tager beslutningen om at skilles, betyder det ikke, at man ikke kan mærke en sorg over noget er afsluttet. Et gammelt liv man siger farvel til. På godt og ondt. Man kan også nemt føle sig som en fiasko. Overfor sig selv, sine børn, den særlige person man svigtede, familien, endda ens venner. Og det er OKAY at føle alt dette! og har man brug for lidt længere tid, til at lade det synke ind, er det ok. Men sørg for at skabe gode dage for dig selv.

Vi har alle vores måder at tackle sorg på. Ovenstående var bare én af mine måder at gøre det på.

Men det var også med til at holde fokus på de muligheder, der nu var åbnet op for mig. Jeg er faktisk af den overbevisning at det var det, som reddede mig fra at blive depressiv og ikke ligge i et hjørne og have ondt af mig selv. Samtidig blev jeg også nød til at tage et ansvar og være stærk overfor mine børn. Børn mærker SÅ meget. Så pas på dig selv, så passer du også på dine børn<3

Jeg vil senere hen også skrive et indlæg om selvkærlighed og det med at udnytte alenetiden bedst muligt. Fordi det er altså også noget af det, der har reddet mange af mine dårlige dage. Håber I vil følge med.

Ps. Jeg er stadig sindssyg glad for min opvaskemaskine!! Pt. drømmer jeg om en tørretumbler! 😉