Nøglen til lejligheden fik jeg midt januar 2017.
Det var mere eller mindre lidt akut ungerne og jeg flyttede ind. Stemningen derhjemme i huset, blev gradvist mere og mere anspændt. Nu kunne det ikke vente mere.
Lejligheden var ca. 100 kvm og det var i et gammelt hus på en hjørnegrund, ud til et vejkryds. Der var en lille have bagved. Men ikke videre børnevenligt, da der ingen indhegning var og jeg kunne ikke bare lukke børnene ud, uden opsyn. Men det var mine børn alligevel for små til. Badeværelset var enormt og meget nyt. Gulvvarme på badeværelset var der endda også. Det var vi ikke vant til. Køkkenet var ligeså nyt. Der var to soveværelser. Det ene blev børnenes og det andet mit. Vi havde også en overbo. Et ungt par i start tyverne. Det skulle nok gå fint. Huslejen var til at betale.
Den første nat, ja faktisk den første uge i lejligheden, havde jeg ingen seng. En kollega havde solgt en enkeltmands seng til mig, som min søn kunne få at sove. På det tidspunkt var han 4 1/2 år. Jeg havde en rejseseng til min lille datter på 1 1/2 år.
Jeg havde en gammel dobbelt luftmadras, som jeg i starten havde stillet ind i mit værelse.
Men den første nat, rykkede jeg madrassen ind til børnenes værelse. Da begge unger sov, lå jeg og lyttede. Og jeg tænkte så det bragede.
Havde jeg nu gjort det rigtige? Er jeg en dårlig mor? Hvordan ville det dog gå?
Min søn sov uroligt og der gik ikke lang tid, så puttede han sig ind til mig.
Efter nogle timers urolig søvn for mig, vågnede den lille og hun ville gerne sove hos mig og hendes storebror.
Så der lå vi. 1 voksen og 2 børn på en luftmadras, der vel og mærke ikke holdt særlig godt med luft. Vores rum var fyldt med fyldte papkasser og vi havde ikke engang en sofa. Men det var der, jeg igen kom i tanke om noget meget vigtigt.
Jeg havde et stort ansvar her. Det var ikke kun mig i det her.
Da der var gået en uge, havde jeg købt en seng til mig selv, og de sidste ting var flyttet over i lejligheden. Deriblandt min datters tremmeseng. En brugt IKEA folde ud seng/sofa var købt i genbrugsbutikken i byen. Den kunne stå i stuen.
Skridt efter skridt, så lignede lejligheden et hjem.
Vi havde måske ikke meget, men vi havde hinanden. Børnene havde mig, og så var alt andet sekundært.
Den famøse balsal jeg havde på badeværelset 🙂
Min søn elskede at putte sig her om morgen, alt imens jeg gjorde mig klar foran spejlet. Det var der gulvvarmen var bedst.
