Hvad siger de egentlig?

Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Jeg er ikke meget for at indrømme det – men lige for tiden er det sådan, at jeg halvdelen af tiden, ikke hører efter.

Det er ikke af ond vilje at jeg ikke hører efter. Jeg hører delvist. Men det overskud jeg normalt har til at tage mig tid til at lytte til alverden problemer, udfordringer m.m. fra min omgangskreds, er der bare ikke på samme måde lige nu.

Den kasket jeg har på, som jeg kalder iværksætter – tager pt. hårdt på mig. Det er ikke nyt for nogen og heller ikke for mig, at iværksætteri er hårdt og at det tager på kræfterne. Men særligt i øjeblikket – der er jeg lidt “slukket”.

Der foregår en masse ting som giver grund til en masse bekymring. Hvis økonomi ikke var et problem – så ville det ændre alt lige nu! Farligt statement – men ikke desto mindre i min givne situation, er det sandt. #udenfilter

Heldigvis – så er det altså ikke uden lys for enden af tunnellen – ellers ville det jo først være rigtig galt. Jeg kan nemlig stadig se det store billede for enden af den vej jeg er på. Med andre ord, jeg tror stadig på det – umådelig meget. Men tingene har langt fra gledet som det skulle (does it ever). Jeg/Vi finder dog løsninger, og vi gør det godt.
Men det er altså ikke uden bekostning.
Nej tværtimod – det går ud over min energi, min hukommelse, mit overskud. Og det er møg hårdt! Med det følger dårlig samvittighed… Det kan ikke undgås. Følelsen af at man svigter – fordi at man ikke kan være der på samme måde, som man plejer.
Men lige nu, skal jeg være der for Mig, mest.

Det er en sjov kombi for tiden – for samtidig er Jeg præcis hvor jeg har drømt om at være så længe.
Jeg er iværksætter, jeg er selvstændig, jeg giver noget til nogen, jeg gør noget, jeg giver af mig selv, jeg har mit eget kontor nu, jeg er karrierekvinde – jeg er mor med stort M – jeg er en succes! JEG ER!

Men hold da op! Jeg ville lyve hvis ikke jeg sagde, at jeg nogle dage, nogle nætter, drømmer om et ganske almindelig lønnet job som funktionær – tilbage i rollen som jeg har haft de sidste 11 år.
Tilbage i rollen uden de store bekymringer.
Tilbage i rollen hvor der bare er styr på ting som pension, feriepenge – og meget mere.
Hvor lønnen tikker ind hver måned, uden at man skal bekymre sig om den.
Jeg drømmer om SIKKERHED.

Jeg giver dog ikke op!
Kvinderudenfilter.dk er al alt for fedt!
Det er alt for rigtigt, og det kommer langt!! Vi er allerede langt, Jeg er langt!
Jeg kommer igennem det her… men send gerne god karma min vej, det ville jeg sætte så stor pris på!

Tak fordi I læste med. 

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 5 kommentarer

  1. Anja

    Du skal nok klare det – du er sej og meget inspirerende 🤗 masser af god fredags karma i din retning

  2. Bettina Biel

    Resultater og succes kommer man sjældent sovende til, og det er pisse fedt når man har knoklet røven ud af bukserne, at kunne sige JEG GJORDE DET!!! 💪
    Præcis som du gør nu!!! Du er nået langt!!! ❤

    Det er vigtigt at fejre alle succeser små som store – det er fedt at fejre succeser, og det burde være grund nok til, at have en masse delmål 😉

    Delmål, realistiske tidshorisonter og ikke mindst evnen til at bede om hjælp er dine bedste venner 🙂

    Husk dig selv Rikke…, stress dræber dine hjerneceller, giver dig et dårligt helbred og gør dig ubevidst til et dårligere menneske overfor dig selv og dine omgivelser og det skabet helt sikkert ikke resultater og succes ❤

    Kærlig hilsen
    Bettina

  3. Charlotte Frølund

    Du er så pissesej og jeg beundrer dig helt op til stjernerne og tilbage igen. For dit gå-på-mod, din selvtillid og din viljestyrke  
    Dit hjertebarn og din selvstændighed skal nok blive en kæmpe succes  
    Vi er mange der står i baggrunden og hepper og støtter på dig, for vi kan se hvad du er i fuld gang med at skabe – et kæmpe netværk at ærlighed, kærlighed, omsorg, muligheden for at være den man er og tro på sig selv <3  Alt det sender du ud <3 og jeg er taknemmelig   <3
    Du har om nogen fået mine øjne op for at turde tage springet, også selv om det er pissehårdt   <3
    Men søde skønne Rikke, jeg læser og hører, hvad du skriver og har så stor forståelse for det / dig  
    Husk at ræk hånden ud, og lad os andre lytte til dig lige nu   <3
    Du er på rette vej smuksak  <3 Men pas nu også godt på dig selv – for Oliver har også brug for sin super seje MOR <3
    Og dine venner de er for dig hele vejen   <3 Også selv om du pt. ikke har overskuddet til at være hende der lytter og er der 100% for dem <3 De ved godt du er igen, når du har overskuddet <3 Så lad dem lytte til dig nu <3
    Tak for et super ærligt og åbent indlæg om, at være selvstændig bestemt ikke er en dans på roser og er pisse hårdt og timerne rækker aldrig til i døgnet   <3
    Men du gør det og det bliver en SUCCES og jeg er super stolt at kunne sige.. Kvinderudenfilter.dk og Rikke Ganer-Tolsøe – det hende og det forum jeg elsker at skrive Blog hos – for her mærker jeg varmen, kærligheden, omsorgen og venskaberne på kryds og tværs og her er plads til alle  
    KÆMPE TAK FOR DIG   <3 <3

  4. Tanja Thomassen

    Du er en cool selvstændig mama! MEN det er også ekstremt vigtigt, at du lytter til din krop i tide (been there).. Jeg glæder mig til at høre din dejlige stemme i marts…
    Alt er økonomi – men det skal nok gå – for man kan det man vil <3
    Kh T.

  5. Nette

    Du er igang med at skabe noget rigtig godt. Det virker bare SÅ nærværende og godt. et bloggerforum der er på en helt anden måde end de andre man kender. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt. Så husk du gør det godt, men husk også at trække vejret engang imellem og hiv stikket ud så du og din dreng kan nyde tiden også.
    Jeg elsker ærligheden, #nofilter og at det er helt okay at stå ved den man er også selvom det ikke er et perfekt glansbillede… Det nye sort er uperfekt 😉
    Så tak fordi der er #kvinderudenfilter

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Picture of Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg