“Jeg mærker en spænding omkring din kæbe og hals. Brænder du inde noget med vrede, du ikke får sagt højt?”
Sådan lød de første ord, efter jeg varmt var blevet modtaget af Kristina. Vi sidder overfor hinanden, på hver vores stol, i et lunt og trygt rum, der fyldes af let meditationsagtigmusik. Stemningen er god, og jeg føler mig allerede der, både godt tilpas, mødt og forstået. Uden faktisk at have sagt andet end pænt goddag.
Det starter godt. Jeg føler mig i gode og trygge hænder.
Umiddelbart kan jeg ikke genkende mig i Kristinas ord, men alligevel så er det præcis sådan jeg har det. Jeg bærer rundt på en usagt vrede. En vrede, der ikke skal følges til dørs. Det ville ikke nytte eller gavne noget. Trods jeg allerhelst har lyst til at råbe og skrige en vis Mr. B, lige op i ansigtet og fortælle ham præcis hvad jeg mener om den måde vores relation er endt på. Men det nytter ikke noget – jeg holder af manden, ja, men elsker mig selv. Nu er det MIG der er i fokus.
Det er det også sammen med Kristina. Hun spørger derefter om jeg kan mærke hvad jeg har brug for.
Jeg har brug for berøring, omsorg og den fulde opmærksomhed fra et andet menneske.
På forunderlig vis, er det som om Kristina har læst mig allerede inden jeg svare hende.
Jeg bliver vist hen til en madras på gulvet, med to puder. Her skal vi starte med en lille fælles meditation inden selve massagen starter. Jeg bliver bedt om at tage tøjet af, helst det hele, mens Kristina går ud for at klæde om.
Nu er jeg jo ikke kommet for den halve oplevelse, så jeg smider hurtigt al tøjet, og tager det udleveret tæppe omkring mig, inden jeg sætter mig på den ene pude.
Kristina kommer ind iført håndklæde og sætter sig overfor mig på den anden pude.
Hun beder mig kigge hende i øjnene, og derved finde ro. Jeg skal finde mit største potentiale, derefter skal jeg finde hendes. Alt dette foregår uden at sige noget, vi sidder blot og mærker hinanden.
Da jeg skulle finde Kristinas potentiale, tænkte jeg straks livsglæde. Lige dér ændrede hendes udtryk sig – og dér gik det op for mig, at det var mine følelser hun reagerede på. Det var min lyst til at føle livsglæde, hun mærkede. Magisk øjeblik.
Vi trækker vejret dybt gennem næsen, og har lange udåndinger gennem munden. Vi trækker vejret i hvert vores tempo, men alligevel sammen.
Jeg har ikke altid været opmærksom på min vejrtrækning, og er det egentlig heller ikke i min hverdag. Dog har jeg gennem sexologstudiet fået mere viden og nogle teknikker – disse kom i spil idag. Alt handler om vejrtrækning, når man ønsker at mærke sig selv, samt være i udvikling – det er så vigtigt!
Kristina beder mig nu om at lægge mig på maven. Hun rører nænsomt ved mig, mens hun smører min lænd og ben med veltempereret olie. Det er hele bagsiden der bliver smurt ind, samt rørt og masseret. Særligt højre siden af lænden, har hun fokus på. Det er sjovt nok også dér jeg har problemer.
Alt lige fra mine tæer, baglår, baller, arme, hænder og hele ryggen får massage. Det svinger mellem hendes hænder, hendes ansigt eller hele hendes nøgne krop (hun har dog trusser på).
Der er ikke noget seksuelt i det, vi er blot to kroppe der formår at være åbne. Jeg er åben overfor hendes berøring, og hun er modtagelig for mine behov.
Vi smelter sammen – der er en smuk samhøringhed mellem os.
Jeg kommer om på ryggen og ligge – hvilket er helt fint. Jeg føler mig ikke generet af min mave, som ellers er ét af mine ømme punkter. Uanset hvor og hvordan hun rører mig, så er det helt rigtigt. Intet føltes forkert.
Min vejrtrækning kører helt automatisk med dybe vejrtrækninger. Kristina og jeg har stadig hver vores rytme. Alligevel er der perioder hvor vi helt præcist trækker vejret i samme tempo. Lige der går det hele op i en højere enhed.
Kristina slutter massagen af med at sidde oppe ved mit ansigt. Nakken, hovedbund og ansigt får massage.
Mine tanker er langt væk, faktisk nærmest ikke til stede. Jeg er ikke opmærksom på mit ydre, det er kun den indre følelse der fylder. Jeg har det skønt i min krop, og med mig selv. På alle måder!
Hun sætter en finger i hver tinding. Lige der, går det op for mig hvor langt væk jeg er. Det føles nærmest som en dyb meditation. Noget jeg ellers ikke har ro eller fokus nok til at kunne mestre. Sammen med Kristina kunne jeg godt. Sikke en åbenbaring.
Tiden har ingen betydning – jeg har ingen idé om hvor længe hendes fingre er der. Da hun fjernede fingerne fra mit ansigt, fyldes jeg med styrke. Jeg føler mig stærk. Stærk i mig selv.
Jeg har altid kunne klare hele verden, på den ene eller anden anden måde. Men lige der blev styrken tydelig. Den trådte i kraft.
NU er fokus kun på mig! Jeg er fucking stærk – i mig selv. Det er så vigtigt.
Jeg får lov at ligge, og bare være mig. Jeg mærker at Kristina ligger ved siden af mig. Efter en rum tid, spørger hun roligt “hvordan har du det?”. Der er intet andet svar end DEJLIGT. Jeg har det så dejligt og skønt.
Vi snakker stille og roligt om seancen, om hvordan jeg har følt styrke da hun fjernede fingerne fra min ansigt.
Det viser sig at hun har også kan heale – og så kan man tro på det eller lade være. Jeg følte hundrede procent at der skete noget. Følelsen sidder stadig i mig her dagen efter.
Hvorfor har jeg ikke gjort det her noget tidligere? Det kan jeg kun undre mig over.
Det er klart den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har givet mig selv.
Alt dette er skrevet direkte fra hjertet, og er ikke i samarbejde med eller reklame for Kristina. Jeg deler blot min begejstring og oplevelse med jer – i håbet om at kunne inspirere andre til at gøre noget godt for dem selv 🌸
Jeg har efterfølgende spurgt Kristina, om jeg må give jer læsere rabat.
Det må jeg gerne – velbekomme 🌾👐🏻 Derfor kan I købe 2 timer for 1200 kr. (normal pris 2000 kr.)
Book tid på: kristinaharnek@gmail.com
Oplys rabatkoden: 1201
For at læse mere → www.kristinafryd.dk
Fortæl gerne om dine oplevelser, jeg vil mægtig gerne høre om dem 💋 Måske det kan få andre ud af comfortzonen (and thats where the magic happens)
Dette indlæg har 1 kommentar
jeg blev helt salig af at læse det. kroppen kan så meget vi ikke tænker over til daglig, og glemmer os selv, i en travl hverdag. tusind tak for dette indlæg <3